Besvar en koncernbestilling
Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 11. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes. |
Du kan besvare en koncernbestilling på to måder:
-
Udfør og besvar koncernbestillingen direkte i dialogen.
-
Opret og send en svarakt. Det gøres ved at klikke på Opret svarakt i bestillingsvinduet. Processen gennemgås i følgende afsnit.
Det er værd at bemærke, at der kan klikkes på Opret svarakt, inden koncernbestillingen accepteres, da besvarelsen på den måde kan påbegyndes, selvom vilkårene ikke er endeligt fastsat.
Det er muligt at udpege en eksisterende akt og vedhæfte den som svarakt. Ved koncernbestillinger er denne funktion dog tiltænkt bestillingsopretteren, ikke modtageren af koncernbestillingen. Læs mere om at vælge en akt som svar på en bestilling. |
Opret svarakt
Du kan besvare koncernbestillingen ved at oprette en svarakt. Klik på Opret svarakt, og dialogen ”Ny akt” åbner. I feltet ”Titel” vil der automatisk stå ”Sv: [Bestillingsaktens navn]”. Se figuren nedenfor.
Er bestillingsakten tilknyttet en sag hos modtagermyndigheden, foreslår F2 automatisk at knytte svarakten til samme sag. Som udgangspunkt har svarakten samme frist som koncernbestillingen. Oprettes en svarakt til en koncernbestilling med en intern frist, bruges den interne frist som forslag til frist på svarakten. Klik på OK for at oprette svarakten.
Det er muligt at tilknytte en godkendelse til svarakten direkte i dialogen. F2 vil i så fald foreslå bestillingsfristen eller en eventuel intern frist som frist for godkendelsen. Læs mere om oprettelse af godkendelser.
Svarakten adresseres automatisk til brugeren, der i koncernbestillingen er angivet i feltet ”Returner til”. Svaret kan således ses i modtagers indbakke, når svarakten sendes ved klik på Send i båndet på svarakten.
Navigation mellem svarakten og akten med koncernbestillingen foregår nemt, da der i svarakten er et unikt bestillingsikon i aktens bånd, der åbner akten med koncernbestillingen.
Svarakten kan, når den er oprettet, ligeledes tilgås fra selve koncernbestillingen. Det gøres ved at klikke på akt-id-linket, der figurerer ud for posten ”Svarakt oprettet” i bestillingshistorikken øverst i koncernbestillingens højre hjørne.
Når koncernbestillingen er besvaret, enten ved afsendelse af en svarakt eller ved, at der skrives en besvarelse i feltet ”Udførelseskommentar”, klikkes der på Udført. Koncernbestillingen samt en eventuel svarakt sendes nu til indbakken hos den bruger, der står angivet i feltet ”Returner til”.
”Udført” indikerer, at bestillingsudfører/-modtager har udført den opgave, der blev bestilt. Bestillingen er først endeligt afsluttet, når bestillingsopretter/”returner til”-brugeren afslutter den udførte bestilling. |
Koncernbestillingen er hermed udført og optræder ikke længere i listen ”F2 Bestillinger til enheden” hos bestillingsmodtageren. Læs mere om søgningen her.
Vælg akt som svar på bestilling
I modsætning til ved en intern bestilling er denne funktion tiltænkt ”Returnér til”-brugeren, ikke bestillingsudføreren. Det gør ”Returnér til”-brugeren i stand til at tilknytte en indgående akt fra udføreren til bestillingsakten, hvis ikke udføreren allerede har udvalgt denne akt som svarakt.