Koncernbestilling til tredjepartssystem
Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 11. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes. |
Med F2 Koncernbestilling er det muligt at placere en bestilling i et system uden for F2 (tredjepartssystem). En virtuel myndighed kan oprettes på F2-installationen, der repræsenterer det system uden for F2, der skal modtage bestillingen.
Når en koncernbestilling sendes fra F2, modtages den i myndigheden, der repræsenterer tredjepartssystemet. Herfra videresendes koncernbestillingen som en ekstern notifikationsmail til systemet uden for F2.
Koncernbestillingen kan nu udføres i systemet, og når svaret sendes tilbage, modtages det af den virtuelle myndighed, der sender det tilbage til afsendermyndigheden i F2. Læs mere om opsætning af ekstern notifikationsmail.
På denne måde udgør koncernbestillinger et effektivt og fleksibelt værktøj til arbejdet på tværs af myndigheder inden for og uden for F2-organisationen.
Det er hermed muligt at sende koncernbestillinger til en ekstern parts e-mailadresse, så brugere i modtagermyndigheden kan modtage og besvare koncernbestillinger i Outlook eller lignende systemer.
En organisation, som ikke har F2, kan modtage en koncernbestilling fra en F2-installation, hvilket sker via e-mailfunktion. Når en organisation, som ikke har F2, returnerer en koncernbestilling, sker dette via e-mailfunktion og ikke som en koncernbestilling. |
Når bestillingsopretter klikker på Send, sendes koncernbestillingsakten som e-mail med aktens dokumenter vedhæftet.
Derudover vedhæftes en bestillingsdatafil til e-mailen. Datafilen gør, at den udførte koncernbestilling kan genkendes som et bestillingssvar, når den sendes tilbage til afsendermyndighedens F2.
Når e-mailen med bestillingsdatafilen sendes til F2, genkender F2 bestillingssvaret som en svarakt. Følgelig vil der i bestillingshistorikken på koncernbestillingen fremgå et link til svarakten, ligesom der i aktvinduets bånd på svarakten vil være et dedikeret menupunkt til at åbne koncernbestillingen. Læs mere om svarakter.
Datafilen skal være vedhæftet svaret på koncernbestillingen, der sendes tilbage til bestillingsafsenderens F2-system, for at F2 kan genkende svaret som en koncernbestilling. |