Modtag en bestilling

Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 11. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes.

Når en bestilling sendes af bestillingsopretter, modtager bestillingsmodtager akten med bestillingen i sin indbakke.

image
Figur 1. Modtaget bestilling i bestillingsmodtagers indbakke

Dobbeltklik på den ulæste akt for at åbne bestillingen. Du kan også vælge "Åbn" i højrekliksmenuen.

Når en bestilling er ulæst, åbner bestillingen automatisk, når du åbner akten med bestillingen. Er bestillingen allerede accepteret, åbner bestillingen ikke automatisk ved åbning af akten, men åbnes i stedet manuelt ved at klikke på bestillingsikonet på akten.

image
Figur 2. Den modtagne bestilling

Bestillingsmodtager har efter modtagelsen følgende valg:

Bestillingsmodtageren kan også udføre visse handlinger via højrekliksmenuen, når resultatlisten vises som bestillinger. Læs mere om højrekliksfunktioner i hovedvinduet.

image
Figur 3. Højrekliksfunktioner på bestillinger i hovedvinduet

Acceptér bestilling

Klik på Acceptér bestilling for at acceptere bestillingen. Når bestillingen er accepteret, kan du besvare den på forskellige måder.

Bestillingsmodtager eller enheden for bestillingsmodtagere sættes automatisk på som bestillingsudfører. Det er muligt senere at ændre bestillingsudfører.

Det vises i historikken i højre side af bestillingsvinduet, at bestillingen er accepteret.

image
Figur 4. Accepteret bestilling

Det er desuden muligt at sætte en intern frist på bestillingen.

Acceptér bestilling med kommentar

Vælg Acceptér bestilling med kommentar for at åbne en dialog, hvor en kommentar kan knyttes til bestillingen. Det kan for eksempel være nyttigt, hvis der er behov for formelt at angive betingelserne for accept af bestillingen.

image
Figur 5. Skriv en kommentar i feltet
Såfremt bestillingsmodtager ønsker at acceptere bestillingen, men er uenig i et eller flere af de angivne vilkår (såsom fristen), kontaktes bestillingsopretter, inden bestillingen accepteres, eksempelvis i en chat på akten, som bestillingen ligger på.

Bestillingsmodtager eller enheden for bestillingsmodtagere sættes automatisk på som bestillingsudfører efter klik på Acceptér bestilling med kommentar. Det er muligt senere at ændre bestillingsudfører.

Kommentaren vil fremgå af loggen og bestillingsopretteren vil blive notificeret i sin indbakke.

image
Figur 6. Kommentaren fremgår af loggen

Når bestillingen er accepteret, kan du besvare den på forskellige måder.

Det er desuden muligt at sætte en intern frist på bestillingen.

Afvis bestilling

Klik på Afvis bestilling for at fjerne modtageren fra bestillingen. Bestillingsopretteren bliver notificeret. Det er muligt at tilføje en kommentar, når bestillingen afvises.

image
Figur 7. Tilføj eventuelt en kommentar, når du afviser bestililingen

Opret akt til besvarelse

Du kan oprette en svarakt, før du accepterer bestillingen. Klik på Opret akt til besvarelse (1) i bestillingsvinduet.

image
Figur 8. Opret svarakt eller udpeg svarakt via menupunktet "Avanceret"

Det er også muligt at udpege en svarakt via menupunktet Avanceret (2).

Videresend bestilling

Klik på Videresend bestilling for at vælge en ny bruger eller enhed som modtager af bestillingen.

image
Figur 9. Videresend bestilling

Hvis den nye modtager afviser bestillingen, notificeres den oprindelige bestillingsopretter.