Stamdata for sagsforløb
Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 11. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes. |
Udfyld stamdata for sagsforløbet på fanen ”Sagsforløb” i designskabelonen. Disse stamdata omfatter bl.a. sagsforløbets titel, det vil sige den titel, en bruger møder i F2’s brugerflade. Derudover er det også her, du markerer, om der skal oprettes en selvbetjening til sagsforløbet.
Celle | Beskrivelse | ||
---|---|---|---|
”Titel på sagsforløb” |
Angiv titlen på sagsforløbet. Titlen vil fremgå to steder i brugerfladen i F2: På sagsforløbsfanen, hvor den er synlig under hele sagsbehandlingen. Figur 2. Sagsforløbets titel på sagsforløbsfanen
I dialogen ”Ny sag” i dropdown-menuen med tilgængelige sagsforløb i F2-installationen. Figur 3. Titel på sagsforløb i dropdown-menu med sagsforløb
|
||
”Ansvarlig enhed” |
Angiv den enhed, der skal være ansvarlig for de sager, hvor sagsforløbet lægges på. Navnet på enheden, der skrives i designskabelonen skal stemme overens med enhedens navn i F2.
|
||
”Begræns synlighed til ansvarlig enhed” |
Sæt kryds for at begrænse sagsforløbets synlighed til den ansvarlige enhed. Det vil sige, at det kun er brugere i den ansvarlige enhed, der kan vælge at tilknytte sagsforløbet til sager. Det anbefales at begrænse synligheden, så brugeren kun kan vælge de sagsforløb, der er relevante for dennes enhed. |
||
”Selvbetjening” |
Sæt kryds for at oprette en selvbetjening til sagsforløbet. Selvbetjeningens data udfyldes på fanen ”Selvbetjening” i designskabelonen.
|
||
”Automatisk udsendelse af e-mail” |
Hvis du opretter en selvbetjening til sagsforløbet, kan du vælge, at F2 automatisk udsender en e-mail, såsom en kvittering, til de borgere, der henvender sig via selvbetjeningen. Sæt kryds, hvis du ønsker automatisk udsendelse af e-mails. Hvis du har sat kryds, skal du også udfylde oplysninger om den akt og den tilhørende dokumentskabelon, der skal anvendes, når en borger har henvendt sig. Læs mere herom i afsnittet Automatisk udsendelse af e-mail. |