Upload-links til eksterne parter
Du kan oprette links fra båndet i aktvinduet. Akten må ikke være låst. Akten låses, hvis den er afsendt som e-mail, eller hvis der allerede er oprettet et download-link. For at oprette et link til upload skal du klikke på Send upload-link i menugruppen "Del med eksterne parter".
Standardopsætningen tillader kun PDF-filer og Microsoft Office-filer. Det er muligt at konfigurere andre filtyper i samarbejde med cBrain. |

Dialogen "Send upload-link" åbner. I dialogen har du følgende valgmuligheder:
-
Vælg den eller de eksterne parter, som du vil give mulighed for at uploade dokumenter til akten (1).
-
Vælg et tidsinterval, hvori upload-linket er aktivt (2).
-
Vælge, hvordan du vil notificeres undervejs (3).

Klik på Send link, når alle informationer i dialogen er udfyldt. Se dialogen "Delingslink oversigt" for at holde overblik over de links, der er delt på akten.
Det er med en konfiguration muligt at virusscanne uploadede filer, før de placeres på akten. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain. |
Vælg parter
Indtast et navn i tekstfeltet "Ekstern part", hvorefter F2 giver forslag til parter i en dropdown-menu, eller klik på ikonet for at åbne dialogen "Vælg parter". Du kan vælge en eller flere parter. Hvis du vælger flere, får hver part et unikt link.
Det er nødvendigt, at parten er registreret med både e-mailadresse og mobilnummer, før de føjes til feltet "Ekstern part". Det skyldes, at parten modtager en kode på SMS, som de skal bruge for at åbne det link, de modtager pr. e-mail. Hvis parten ikke lever op til dette, bliver feltet "Ekstern part" rødt og viser et tooltip, der forklarer, hvad parten mangler.
Tidsinterval
Vælg det tidsinterval, hvori linket skal være aktivt for den eksterne part. Udenfor dette tidsinterval virker linket ikke. Du kan til enhver tid deaktivere linket i dialogen "Delingslink oversigt" med øjeblikkelig virkning.
Indtast dato og klokkeslet i felterne "Link aktivt fra dato" og "Link aktivt til dato" for at fastsætte tidsintervallet for linket. Felterne er som udgangspunkt fastsat til at starte på dags dato og slutte efter 2 dage, hvis du ikke vælger noget.