F2 Webmøder
Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 11. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes. |
Modulet F2 Webmøder muliggør papirløse møder med eksterne deltagere. Det kan være mødedeltagere inden for samme koncern, men det kan også være eksterne interessenter, som for eksempel eksperter, bestyrelsesmedlemmer eller borgere.
F2 Webmøder gør det muligt at publicere mødemateriale direkte fra F2 til eksterne mødedeltagere. Mødedeltagere udvælges fra F2’s register over eksterne parter og skal have en e-mailadresse og et mobilnummer tilknyttet. I F2 Webmøder vælges det tidsrum, hvor mødets akter og bilag skal være tilgængeligt. Ved publicering modtager deltagerne en e-mail med et link til en hjemmeside, hvor de kan se og hente mødematerialet efter indtastning af en SMS-kode.
F2 Webmøder forudsætter licens til modulet F2 Manager. Funktionaliteten lægger sig op ad logikken for synkronisering af mødemateriale til F2 Manager.