Oprydningsjobs der fjerner midlertidig systemdata
Følgende oprydningsjobs fjerner systemdata og midlertidige filer permanent fra databasen. Organisationens originaldata påvirkes ikke.
| Ingen af de følgende oprydningsjobs kan konfigureres. |
Oprydningsjob: Fjern delvist oprettede PDF-filer permanent
Jobbet sletter PDF-filer, der er slået fejl under genereringen i F2 og derfor kun er delvist oprettede. Dokumenter bliver automatisk lavet til PDF-filer i F2, så de for eksempel kan blive vist i modulerne F2 Manager og F2 Manager 2. PDF-filer, der kun er delvist oprettede, er ikke tilgængelige i brugergrænsefladen. Processen foregår derfor kun på serveren.
Oprydningsjobbet sletter delvist oprettede PDF-filer permanent, når de er mere end 24 timer gamle. Jobbet fjerner ikke originaldata.
Oprydningsjobbet kan ikke konfigureres.
Oprydningsjob: Fjern midlertidige kopier af dokumenter permanent
Jobbet fjerner midlertidige kopier af dokumenter fra databasen, som F2 har oprettet for at køre optimalt i forbindelse med dannelse af rapporter.
Midlertidige kopier er ikke tilgængelige i brugergrænsefladen. Processen foregår derfor kun på serveren.
Oprydningsjobbet sletter midlertidige kopier permanent, når de er mere end 24 timer gamle. Jobbet fjerner ikke originaldata.
Oprydningsjobbet kan ikke konfigureres.
Oprydningsjob: Fjern brugersessioner, der er løbet ud
Jobbet fjerner brugersessioner, der er løbet ud.
Når en bruger logger ind i F2, opretter F2 en brugersession. Dvs. at der oprettes en registrering i databasen af, at brugeren er forbundet med F2. Når brugeren logger ud af F2, udløber sessionen.
Oprydningsjobbet sletter udløbne brugersessioner samme dag, som de udløber.
Oprydningsjobbet kan ikke konfigureres.
Oprydningsjob: Fjern dokumentlåse, der er løbet ud
Jobbet fjerner dokumentlåse, der er løbet ud eller ikke længere eksisterer.
F2 opretter en dokumentlås på visse elementer, når en bruger åbner og redigerer elementerne. Dokumentlåsen forhindrer andre brugere at redigere samme element samtidigt.
Følgende elementer låses med en dokumentlås, når en bruger redigerer dem:
-
Akter
-
Kommentarer i et godkendelsesforløb
-
Sagsskabeloner
-
DBAppSettings (Dialogen ”F2 Konfigurationer”).
Jobbet fjerner dokumentlåse, der er udløbet. Som standard udløber en dokumentlås efter 12 timer. Herefter kan andre brugere ”overtage” låsen og redigere det pågældende element.
Oprydningsjobbet sletter udløbne dokumentlåse samme dag, som de udløber.
Jobbet fjerner også dokumentlåse uden en eksisterende brugersession. At brugersessionen ikke længere eksisterer, vil sige, at den er blevet fjernet af jobbet Fjern brugersessioner, der er løbet ud.
Oprydningsjobbet kan ikke konfigureres.
Oprydningsjob: Fjern dokumentlåse for deaktiverede brugere
Jobbet fjerner dokumentlåse, der blev oprettet til en bruger, som er blevet deaktiveret. Se Fjern dokumentlåse, der er løbet ud for en beskrivelse af dokumentlåse.
Oprydningsjobbet sletter dokumentlåse fra deaktiverede brugere samme dag, som brugeren deaktiveres.
Oprydningsjobbet kan ikke konfigureres.
Oprydningsjob: Fjern udløbne statusser fra modulet Metadata Remover
Jobbet fjerner statusser, som bruges af modulet Metadata Remover, når de er løbet ud. Statusser fra Metadata Remover udløber, når de dokumenter modulet har renset, er blevet afsendt.
Oprydningsjobbet sletter udløbne statusser fra Metadata Remover samme dag, som de udløber.
Oprydningsjobbet kan ikke konfigureres.