Modtagelse af Digital Post via e-Boks

En organisation kan modtage Digital Post via e-Boks direkte i F2. F2-brugere skal dermed ikke logge ind i organisationens e-Boks for at holde øje med ny Digital Post, da denne leveres direkte til en enheds eller brugers indbakke i F2 via e-Boks. Det frigiver væsentlig tid til sagsbehandling.

Hvilke enheder eller brugere, der skal modtage Digital Post, kan konfigureres. Det er også muligt at konfigurere, om standardmodtageren også skal modtage alle svar på Digital Post via e-Boks sendt fra F2. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.
image
Figur 1. Modtagelse af Digital Post via e-Boks i enhedens indbakke

Når indkommen Digital Post åbnes i F2, fremgår det på selve akten, at den er sendt og modtaget som Digital Post via e-Boks.

Besvar den indkomne akt ved at klikke på Svar i båndet.

image
Figur 2. Behandling af modtaget Digital Post