Versionsstyring

Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 12. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes.

Vinduet "Versionshistorik" giver dig et overblik over en fils ændringshistorik. Du åbner vinduet ved at markere den pågældende fil og derefter klikke på Versionshistorik i vinduet "Filer uploadet til F2".

image
Figur 1. Menupunktet "Versionshistorik" i vinduet "Filer uploadet til F2"

Vinduets kolonner viser blandt andet information om, hvilke brugere der har ændret filen og typen af handling. I vinduet kan du med menupunkterne rulle filen tilbage til en tidligere version og downloade filen eller den tilhørende uploadrapport for en given version.

image
Figur 2. Versionshistorikken for en fil

Vinduet indeholder tre menupunkter. De beskrives i den følgende tabel.

Menupunkt Beskrivelse

Gør til aktiv version

Gør en tidligere version af en fil til den aktive filversion. Dialogen "Gør til aktiv version" åbner, hvor du kan begrunde dit valg.

image
Figur 3. Dialogen "Gør til aktiv version"

Du kan se versionsnummeret for den aktive filversion under vinduets bånd.

image
Figur 4. Versionsnummer for aktiv filversion

Download fil

Med Download fil kan du downloade en tidligere version af en fil. Det kan eksempelvis være relevant, hvis en tidligere filversion skal danne udgangspunkt for en ny fil.

Åbn uploadrapport

Åbner uploadrapporten for den filversion, du har markeret i historikken.

Ved visse filhandlinger modtager du en rapport i form af en akt i din indbakke med information om, at din handling er fuldført eller slog fejl. Der dannes en uploadrapport ved følgende filhandlinger:

  • Upload af en fil.

  • Deaktivering eller aktivering af en fil.

  • Tilbagerulning af en fil til en tidligere version.

Bemærk, at vinduet "Versionshistorik" registrerer fuldførte filhandlinger. Du kan kun åbne uploadrapporter for fuldførte handlinger via menupunktet.

Kolonner i vinduet "Versionshistorik"

Vinduet indeholder fem kolonner, der viser information om visse handlinger på en fil. Kolonnerne viser information om følgende filhandlinger:

  • Upload af en fil.

  • Deaktivering eller aktivering af en fil.

  • Tilbagerulning af en fil til en tidligere version.

De enkelte kolonner beskrives i den følgende tabel.

Kolonne Beskrivelse

Bruger

Viser navnet på brugeren, der har foretaget en handling på filen.

Handling

Viser hvilken handling, der er foretaget på filen.

Bemærkning

Viser den bemærkning, brugeren eventuelt har indtastet ved sin handling på filen.

Uploadet

Viser, hvornår handlingen på filen fandt sted.

Version

Viser hvilket versionsnummer, filen havde, ved den pågældende filhandling.