Påmindelser

Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 12. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes.

Påmindelser er et værktøj til personlig styring. Du kan tilføje en påmindelse med en tekstbesked til en akt. Påmindelsen bliver vist i en pop-op-dialog på det tidspunkt, du har angivet.

Opret en påmindelse ved at højreklikke på en akt i hoved- eller sagsvinduets resultatliste. I højrekliksmenuen klikker du på Påmindelse og så på Tilføj påmindelse som vist nedenfor.

add reminder main window
Figur 1. Tilføj påmindelse i hovedvinduets resultatliste

Opret påmindelsen i dialogen, der åbner. Angiv dato, tidspunkt og evt. en beskrivelse. Klik derefter på OK for at oprette påmindelsen.

image
Figur 2. Oprettelse af påmindelse

Når du opretter en påmindelse, bliver den tilknyttet den akt, du højreklikkede på. En påmindelse er således altid relateret til en akt. En akt med en påmindelse opmærkes med et klokkeikon i resultatlistens kolonne "Påmindelsesikon".

image
Figur 3. Påmindelsesikon i resultatlisten

Du kan rette eller fjerne en påmindelse igen ved at højreklikke på akten med påmindelsen. Klik herefter på Rediger påmindelse eller Fjern påmindelse i højrekliksmenuen.

remove edit reminder
Figur 4. Fjern eller rediger påmindelse (udsnit af højrekliksmenu)

På det valgte tidspunkt for påmindelsen vises dialogen ”Påmindelser” på din skærm. Dialogen vises på skærmen, uanset om F2 er valgt eller ej.

Du kan se alle dine påmindelser i dialogen ”Påmindelser” ved at klikke på Vis alle påmindelser i hovedvinduets bånd. Afsnittet nedenfor beskriver de enkelte funktioner i dialogen.

image
Figur 5. Menupunktet ”Vis alle påmindelser”

Dialogen ”Påmindelser”

Dialogen vises, når en påmindelse forfalder, eller når du klikker på menupunktet ”Vis alle påmindelser” i hovedvinduets bånd. Du kan filtrere visningen af påmindelserne med filtreringsfelterne under kolonnenavnene, eksempelvis ved at filtrere efter et bestemt tidsinterval, som angives i dropdown-feltet under kolonnen ”Forfaldstidspunkt”.

image
Figur 6. Oversigt over alle brugerens påmindelser

Nedenfor beskrives de enkelte funktioner i detaljer.

Funktion Beskrivelse

image

Åbner påmindelsen, så du kan redigere den.

image

Åbner den akt, som påmindelsen er knyttet til.

image

Viser alle påmindelser - både fremtidige og udløbne.

image

Hvis du har valgt ”Vis forfaldne påmindelser”, vises kun udløbne påmindelser.

image

Udsætter påmindelsen efter valg af tidsinterval i en dropdown-menu. Intervallerne er forudbestemte, men varierer i længde fra få minutter til flere dage.

image

Sletter alle valgte påmindelser.