Lister og mapper

Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 12. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes.

Her kan du læse om de forskellige søgninger, lister og mapper, der er tilgængelige i F2’s hovedvindue. Det inkluderer de forskellige listers indhold og mulighederne for at bruge mapper til at strukturere information i din F2.

F2 installeres med en række foruddefinerede lister. Disse lister konfigureres i forbindelse med opsætning af F2, hvorfor enkelte søgelister kan variere fra installation til installation. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.

I venstre side af hovedvinduet finder du F2’s standardlister og de personlige lister, du selv definerer.

list groups
Figur 1. Grupper af lister

Du kan udfolde underlister og undermapper ved at dobbeltklikke på lister og mapper med knuder.

Hovedvinduets listevisning er opdelt i en række underområder:

Ikon Liste Beskrivelse

favourite

Favoritter

Favoritter et område, hvor du selv tilføjer de lister, som du oftest anvender. Det kan være foruddefinerede lister eller lister, som du selv opretter. Højreklik på en liste og vælg Tilføj som favorit for at tilføje den til ”Favoritter”.

standard icon

Standard

F2 indeholder en række prækonfigurerede standardlister. Det inkluderer som minimum altid listerne ”Arkivet”, ”Min indbakke”, ”Mit skrivebord”, ”Mit arkiv”, ”Mine sendte akter”, ”Mine chattede akter”, ”Udbakke” og ”Seneste dokumenter”.

unit

Enhedssøgninger

Her finder du din enhed’s lister. Antallet af lister under denne fane er ubegrænset og er tilpasset den enkelte myndighed.

users detailed

Personlige søgninger

Her samler F2 alle lister, du selv opretter.

unit

Aktuel enhed

Her kan du se enhedslister (indbakke, skrivebord og arkiv) for alle de enheder, du har jobroller i.

Området hedder "Aktuel enhed", hvis du kun har en jobrolle i én enhed. Har du jobroller i mere end en enhed, bliver "Aktuel enhed" i stedet placeret under området "Enheder" sammen med andre enhedslister.

folders

Mapper

Her kan du se resultater fra cSearch, ”Personlige mapper”, som det kendes fra Outlook, ”Styringsreolsresultat” og ”Delte mapper”, der er synlige for alle.

misc

Diverse

Her finder du private akter, slettede akter, et fælles bibliotek samt mulighed for at søge overalt i F2.

Opdelingen kan variere fra installation til installation.

Filtrering af hovedvinduets lister

Du kan filtere listerne med filteringsfeltet over listerne i hovedvinduet. Indtast et ord eller en del af et ord i feltet. F2 viser automatisk lister, der matcher det indtastede, og skjuler resten.

filter lists
Figur 2. Filtrering af lister

Standardlister

Knuden ”Standard” image er defineret ved installation af F2. Her finder du de lister, der almindeligvis indgår under ”Standard”:

Ikon Liste Beskrivelse

archive icon

Arkivet

Indeholder den samlede mængde af delte data i F2, dvs. alle akter der ikke er private, slettede eller biblioteksakter.

inbox icon

Min indbakke

Indeholder som udgangspunkt, alt hvad du modtager fra interne og eksterne afsendere, såsom akter, e-mails, chats, noter, bestillinger, godkendelser, ansvarsfordelte akter mv. Du kan selv lægge akter fra andre lister over i indbakken via den personlige styring.

desktop icon

Mit skrivebord

Indeholder alle akter, som du selv opretter. Du kan selv lægge akter fra andre lister over på skrivebordet via den personlige styring. E-mails forsvinder automatisk fra skrivebordet, når du sender dem.

my archive icon

Mit arkiv

Indeholder alle typer af akter, som du på et tidspunkt har haft åben. Listen viser den delmængde af ”Arkivet”, som du er eller har været involveret i og fortsat har adgang til.

sent records icon

Mine sendte akter

Indeholder alle typer af akter, som du har sendt til brugere eller parter, internt som eksternt. Det betyder forsendelser, hvor du er anført i metadatafeltet ”Fra”.

sent chat icon

Mine chattede akter

Indeholder alle typer af akter, som du har chattet på. Det gælder kun akter, hvor du selv har afsendt en chat.

approval icon

Godkendelser

Indeholder en liste over alle igangværende godkendelser, som du er involveret i/har adgang til at se.

outbox icon

Udbakke

Viser alle igangværende forsendelser. Når forsendelsen er gennemført, forsvinder forsendelsen automatisk fra ”Udbakke” og kan efterfølgende findes i ”Mine sendte akter”.

document icon

Seneste dokumenter

Her samler F2 links til de dokumenter, du sidst har arbejdet med.

Visningslinjen er skjult og avanceret søgning er deaktiveret, når denne liste er valgt.

Enhedssøgninger

Knuden ”Enhedssøgninger” units icon indeholder lister, som tilhører din enhed. Her finder du standardsøgninger defineret af cBrain, som oprettes automatisk når F2 installeres, og eventuelt andre relevante lister defineret af din organisation.

En bruger med privilegiet ”Søgningsadministrator” kan oprette yderligere enhedssøgninger. Listerne får det ikon, der matcher den standardliste, søgningen er baseret på. Tabellen nedenfor viser seks standardsøgninger baseret på "Arkivet" defineret af cBrain:

Ikon Liste Beskrivelse

archive icon

Under behandling: Mig

Giver dig overblik over de akter, der formelt er ansvarsplaceret hos dig, og som endnu ikke er afsluttede.

archive icon

Under behandling: Enheden

Giver dig overblik over de akter, der formelt er ansvarsplaceret hos din enhed eller brugere i enheden, og som endnu ikke er afsluttede.

archive icon

Frist senest i morgen: Mig

Giver dig overblik over de akter, der formelt er ansvarsplaceret hos dig, og som har en formel frist ”i morgen” eller tidligere.

archive icon

Frist senest i morgen: Enheden

Giver dig overblik over de akter, der formelt er ansvarsplaceret hos din enhed eller brugere i enheden, og som har en formel frist ”i morgen” eller tidligere.

archive icon

F2 Bestillinger til enheden

Listen indeholder alle akter med mindst én igangværende bestilling sendt til enheden eller brugere i enheden.

archive icon

F2 Bestillinger fra enheden

Listen indeholder alle akter med mindst én igangværende bestilling sendt fra brugere i enheden.

Søgninger, der kun er synlige for en enkelt enhed, bliver vist i en separat underknude med enhedens navn. Figuren nedenfor viser søgningen ”Godkendte retningslinjer”, som kun er synlig for enheden ”Administration”. Den vises derfor i en separat knude under ”Enhedssøgninger”.

subnode administration
Figur 3. Underknuden ”Administration”

Personlige søgninger

Knuden ”Personlige søgninger” image indeholder de lister, som du selv har oprettet.

Lister under knuden ”Personlige søgninger” varierer fra bruger til bruger. Alle søgninger, som en bruger gemmer, placeres under denne knude. Brugeren afgør navngivningen, og hvor længe en given personlig liste skal vises under denne knude. De enkelte lister kan løbende omdøbes og slettes af brugeren.

Enheder

Du kan se enhedslister units icon for alle de enheder, du har jobroller i. Enhedslister er en enheds indbakke, skrivebord og arkiv. Har du jobrolle i én enhed, ligger denne enheds lister i knuden ”Aktuel enhed”.

Har du flere jobroller via Funktionspostkasser, skifter knuden navn til "Enheder". Her får du vist to knuder:

Ikon Liste Beskrivelse

units icon

Aktuel enhed

Viser ”Indbakke”, ”Skrivebord” og ”Arkiv” for den enhed, du er logget ind i.

units icon

Andre enheder

Knude, som indeholder alle andre enheder, som du har jobroller i, men p.t. ikke er logget ind i.

Under knuden "Andre enheder" kan du se underknuder for de andre enheder, du har jobroller i. Hver underknude indeholder ”Indbakke”, ”Skrivebord” og ”Arkiv” for den pågældende enhed. Du kan derfor se alt indkommet materiale i de forskellige enhedspostkasser uden at skulle skifte rolle. Alle enhedens brugere kan administrere indholdet på enhedens ”Indbakke” og ”Skrivebord” gennem enhedens styring.

Knuderne "Aktuel enhed" og underknuderne for dine andre enheder indeholder følgende lister:

Ikon Liste Beskrivelse

inbox icon

Indbakke (Enhedens indbakke)

Indeholder indkomne akter som sendes til eller tildeles enheden. Det inkluderer e-mails fra interne og eksterne afsendere, akter der er ansvarsfordelt til enheden, akter hvor enheden sættes som supplerende sagsbehandler og godkendelser, hvor enheden er sat på som godkender. Indbakken kan fungere som fordelingssted for alle indkommende akter og e-mails, hvorfra enhedens brugere kan fordele arbejdet.

desktop icon

Skrivebord (Enhedens skrivebord)

Giver et overblik over de akter, som enheden arbejder på. Akter bliver ikke automatisk flyttet til enhedens skrivebord og du skal derfor manuelt flytte dem til listen gennem enhedens styring.

archive icon

Arkiv (Enhedens arkiv)

Indeholder alle typer af akter, som enheden og dens brugere på et tidspunkt har haft åben. Listen viser den delmængde af ”Arkivet”, som enheden er eller har været involveret i og fortsat har adgang til.

Du kan folde knuderne sammen ad flere omgange alt efter visningsbehov. Afhængigt af hvordan du folder knuderne sammen, lægges antallet af ulæste akter i brugerens enhedsindbakker sammen.

Se udvalgte eksempler på sammenfoldede knuder nedenfor.

image
Figur 4. Sammenfoldede knuder

Hvis knuden ”Enheder” er foldet fuldstændig sammen, viser den antallet af ulæste akter for alle dine enhedslister.

image
Figur 5. Enhedsknuderne

Hvis enhedsknuderne er vist, viser hver enhedsknude antallet af ulæste akter for den pågældende enhed.

F2 viser maksimalt 99 ulæste akter for hver indbakke. Er der flere end 99 ulæste akter i en indbakke, vises der som standard ”99+”.

Læst-markeringer i en enhedsliste deles af alle brugere i enheden. Det vil sige, når du eller en kollega markerer en akt som læst/ulæst, gælder markeringen for alle brugere i den pågældende enhed.

F2 logger, hvem der læst-/ulæst-markerer akter i enhedslisten. Se oversigten i menupunktet Historik i aktvinduet på fanen ”Avanceret”. Du markerer en akt som læst med følgende handlinger:

  • Åbn en akt i F2 (eller en kalenderinvitation i Outlook).

  • Markér en akt i resultatlisten med previewet synligt i 3 sekunder (du kan ændre denne indstilling i dialogen "Personlige indstillinger").

  • Markér en akt som læst/ulæst vha. højrekliksmenuen.

Decentrale enheder

decentral unit
Figur 6. Decentral enhed

Under topknuden ”Enheder” kan du også se enhedslister for decentrale enheder (det vil sige enhedens indbakke, skrivebord og arkiv), hvis brugeren har en jobrolle i en decentral enhed. Decentrale enhedslister vises som enhver anden enhedsliste i hovedvinduet.

Diverse lister

Knuden ”Diverse” bucket indeholder følgende lister:

Ikon Liste Beskrivelse

private record icon

Mine private akter

Dit private arkiv til personlige e-mails og oplysninger.

Eksterne e-mails, som du modtager i din indbakke, kan flyttes til "Mine private akter", såfremt du ikke på nogen måde har påført yderligere metadata til disse akter. Når metadata for en akt automatisk eller manuelt får nye eller opdaterede metadata, kan du ikke flytte akten til "Mine private akter".

Ønsker du at sende en privat e-mail, kan du med fordel gøre det fra denne liste.

library icon

Bibliotek

Er et fælles arkiv til organisationens vidensdeling. Alle brugere har mulighed for at flytte akter hertil. Du kan ikke oprette undermapper i biblioteket, og alle brugere har adgang.

deleted record icon

Mine slettede akter

Din egen skraldespand med akter, som du selv har slettet. Din organisation kan konfigurere, hvor længe en akt ligger i ”Mine slettede akter”, før F2 fjerner den. Fortryder du sletningen af en akt, kan den gendannes via højrekliksfunktionen ”Gendan akt”, så længe akten stadig er tilgængelig i "Mine slettede akter".

Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.

search everwhere icon

Søg overalt

Når du vælger ”Søg overalt” kan du søge på tværs af akter, der er placeret i arkiverne ”Arkivet”, ”Mine private akter”, ”Bibliotek” og ”Mine slettede akter”. Søgningen er dog stadig afgrænset til akter, som du har adgang til.

Mapper i listevisning

I knuden ”Mapper” image indgår både faste søgninger og mapper afhængigt af moduler og mapper, som du selv administrerer. Du kan se "Mapper" i F2’s listevisning i venstre side af hovedvinduet og den indeholder følgende lister:

Ikon Liste Beskrivelse

csearch icon

cSearch-resultat

Mappen ”cSearch-resultat” indeholder søgningsresultater foretaget med søgeværktøjet cSearch.

folders list icon

Personlige mapper

I denne mappe kan du selv oprette et antal undermapper, som kun du kan se. Ligeledes kan du tilføje sager. Læs mere om dette i afsnittet Tilføj sager som mapper i hovedvinduets mappestruktur.

management dashboard icon

Styringsreolsresultat

Denne mappe viser akter fra en given styringsreol.

shared folder icon

Delte mapper

”Delte mapper” er delt med alle brugere i samme myndighed. Du kan oprette, flytte og fjerne mapper og tilføje sager. Det er kun muligt at flytte eller fjerne tomme mapper.

Læs nedenfor, hvordan du håndterer personlige og delte mapper. Fremgangsmåden for de to typer mapper er identisk.

Opret ny mappe

image
Figur 7. Opret mappe

Opret en ny mappe ved at højreklikke på mappen, som den skal oprettes under.

Klik på Opret mappe i højrekliksmenuen. Angiv derefter et navn.

image
Figur 8. Ny mappe
Det er muligt at oprette en mappestruktur med flere niveauer. Brug samme procedure som ved oprettelse af den nye mappe. Højreklik på "Ny mappe", og opret herefter en ny undermappe.

Omdøb mappe

image
Figur 9. Omdøb mappe

Højreklik på mappens navn, og klik herefter på Omdøb mappe. Indtast herefter et navn til mappen.

Slet mappe

image
Figur 10. Slet mappe

Højreklik på en mappe, og klik derefter på Slet mappe for at slette den.

Mappen kan kun slettes, hvis den ikke indeholder nogen genveje til akter. F2 viser en advarsel, inden mappen slettes.

Hvis du forsøger at slette mappen alligevel, viser F2 en advarsel om, at mappens indhold ikke vil blive slettet, hvis du sletter mappen.

Hvis det er en fælles mappe, kan den indeholde akter, som en bruger ikke kan se på grund af adgangsbegrænsningen på akterne. En mappe kan derfor se tom ud uden at være det.

Tilføj som favorit

image
Figur 11. Tilføj som favorit

Det er muligt at tilføje en mappe til listen ”Favoritter”, som er din personlige listevisning over mapper og lister, som du tit anvender.

Tilføj en mappe til ”Favoritter” ved at højreklikke på den specifikke mappe og herefter klikke på Tilføj som favorit. Du kan herefter finde mappen på listen ”Favoritter”.

Flyt mappe

Flyt en mappe ved at trække den med musen til en ny placering. Flytning af en mappe bevarer genvejene til akter i mappen.

Opret genvej til en akt i en mappe

Tilknytning af akter til mapper sker ved drag-and-drop fra hovedvinduets resultatliste til mappen, hvori genvejen skal placeres. Det vil sige, at du trækker akterne med markøren fra hovedvinduet over i mapperne.

Du kan knytte samme akt til så mange mapper, du har lyst til. F2 opretter en genvej i hver mappe.

Det er muligt at flytte akter til topknuderne ”Personlige mapper” og ”Delte mapper”.

Nedenstående dialog kommer frem, når du trækker en akt over i en mappe.

image
Figur 12. Flyt akt til mappe

I dialogen angiver du, om akten også skal afsluttes og flyttes til ”Arkivet” i forbindelse med, at genvejen oprettes i mappen (personlig styring).

Det er desuden muligt at annullere handlingen ved at klikke på Fortryd i dialogen.

Du kan til enhver tid ændre dit valg vedrørende ”Flyt til mappe” i dialogen Personlige indstillinger.

Fjern akt fra mappe

Når en mappe er åben i hovedvinduet, skifter menupunktet Fjern fra liste på hovedvinduets bånd til Fjern fra mappe, der fjerner de(n) valgte akt(er) fra den aktuelle mappe.

Det er også muligt at benytte tastaturgenvejen Ctrl+E til at fjerne akter fra mapper.

image
Figur 13. Menupunktet ”Fjern fra mappe”

Du bliver bedt om at bekræfte, inden akten fjernes fra mappen.

Tilføj sager som mapper i hovedvinduets mappestruktur

image
Figur 14. Sager tilføjet mappe

Det er muligt at tilføje sager til både personlige og delte mapper i listevisningen i hovedvinduet.

Føj en sag til en mappe med drag-and-drop ved at trække den pågældende sag fra resultatlisten til den valgte mappe i listevisningen. Når du slipper sagen på den ønskede mappe, vises sagen med sagsikon, titel og sagsnummer under mappen, som vist i eksemplet ovenfor.

Du kan folde en sags undermapper ud i mappestrukturen. Dog kan du ikke oprette, slette eller omdøbe sagsundermapper via mappestrukturen.

Sagen opdateres automatisk i takt med, at akter tilknyttes eller fjernes fra sagen.