Indstillinger i F2 Manager 2

Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 12. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes.

Du kan ændre dine personlige indstillinger i F2 Manager 2 ved at trykke på indstillingsikonet image i nederste højre hjørne af appen. Indstillingsmulighederne i dialogen "Indstillinger" gennemgås i den følgende tabel.

image
Figur 1. Indstillinger på F2 Manager 2
Funktion Beskrivelse

Lister

Vælg om bredden af listen kan justeres

Du kan justere bredden af listen i venstre side, hvis eksempelvis en godkendelse har en lang titel. Vælg, om splitteren skal kunne justeres eller være låst fast.

Har du valgt, at bredden af listen kan justeres, kommer der et håndtag frem midt på splitteren. Tryk på håndtaget og træk den til din ønskede bredde for listen. Din valgte bredde gemmes på tværs af fanerne i appen.

Møder

Vis møder per

Vælg, om dine møder for resten af ugen skal vises i mødelisten, når du vælger en dag i mødekalenderen.

  • Vælg "Dag", hvis du kun ønsker at se møderne for den valgte dag.

  • Vælg "Uge", hvis du ønsker at se møder for den valgte dag og alle efterfølgende møder for ugen.

Personlige kalendere

Vælg, hvilke personlige kalendere fra din iPad, der skal synkroniseres med F2 Manager 2-appen.

Når en personlig kalender er synkroniseret med F2 Manager 2, vises dine begivenheder i mødelisten.

Det er muligt at konfigurere, om personlige kalendere skal kunne synkroniseres med F2 Manager 2. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.

Avanceret

Offlinekø

Når du foretager handlinger i offlinetilstand, sættes handlingerne i kø til at blive gennemført, når du igen har internetforbindelse. Klik på "Offlinekø" for at se status for handlingerne.

offline queue
Figur 2. Offlinekø

Hvis handlingen har status "Afventer afsendelse", er den stadig i kø. Har handlingen status "Behandles", er den i gang med at blive gennemført. Gennemførte handlinger forsvinder automatisk fra køen.

Generelt

Skjul tekster på knapper

Vælg, om navne på knapper i båndet skal vises eller skjules.

buttons with text
Figur 3. Knapper med tekst

Når du aktiverer indstillingen, vises ikonerne uden tekst.

buttons without text
Figur 4. Knapper uden tekst

Straks-tilstand

Aktivér straks-tilstand til F2 Arbejdstid. Indstillingen bruges, hvis du har lukket den gule bjælke, der informerer dig om, at du er udenfor arbejdstid, og du ønsker at aktivere straks-tilstand.

F2 Manager 2 deaktiverer automatisk straks-tilstand, når du lukker appen helt ned.

Send logfil

Send logs manuelt fra F2 Manager 2 til cBrain. Når du trykker på funktionen, har du mulighed for at skrive en kommentar i et tekstfelt, før du sender logfilen.

Brug for eksempel denne funktion, hvis du oplever fejl i F2 Manager 2.

Log ud af F2 Manager

Log ud af F2 Manager 2

Personlige kalendere

Personlige kalendere fra din iPad kan synkroniseres med F2 Manager 2. Begivenhederne fra de valgte kalendere vises på mødelisten sammen med møder synkroniseret fra F2. Begivenhederne vises med de farver og kalendernavne, som de er indstillet med på din iPad.

personal calendars
Figur 5. Begivenheder fra personlige kalendere på mødelisten

Tryk på en begivenhed for at se titel, dato, eventuelle andre deltagere og beskrivelse. Det er ikke muligt at redigere begivenheder fra personlige kalendere i F2 Manager 2.

Tryk på Indstillinger på iPaden og derefter på Apps. Vælg F2 Manager 2 i listen over apps. F2 Manager 2 skal have "Fuld adgang" adgang til "Kalendere" for at begivenhederne kan synkroniseres.

ipad settings calendar
Figur 6. "iPadens Indstillinger

Under "Personlige kalendere" i "Indstillinger" i F2 Manager 2-appen vælger du, hvilke af dine kalendere du vil have vist i mødelisten.

settings calendar
Figur 7. Vælg personlige kalendere
Det er muligt at konfigurere, om personlige kalendere skal kunne synkroniseres med F2 Manager 2. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.