F2 Møder
| Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 12. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes. | 
F2 Møder faciliterer hele mødeprocessen fra udarbejdelse af dagsorden og administration af mødemateriale til udsendelse af mødereferat.
Det er vigtigt her at bemærke, at mødemodulet er udviklet til at understøtte de medarbejdere, som skal administrere og strukturere et givent møde. Mødemodulet er ikke tænkt som en informationskanal til mødedeltagere og interessenter under udvikling og færdiggørelse af mødemateriale.
Når mødeforberedelserne er afsluttet, vil alle mødedeltagere og interessenter få tilsendt alt relevant materiale til gennemsyn og mødeforberedelse før mødet.
| De møder, der oprettes i F2 Møder, adskiller sig væsentligt fra F2’s ”Ad hoc-møder”. På denne side beskrives strukturerede møder, der bruges i forbindelse med afholdelse af møder i klassisk forstand. | 
Sådan arbejder du med møder
  | 
Først opretter du et mødeforum, og derefter opretter du et møde i dette forum.  | 
  | 
Du kan nu føje akter til mødeforummet eller direkte til et møde via hovedvinduet eller aktvinduet. Mødeplanlæggeren sammensætter efterfølgende en dagsorden ved at oprette dagsordenspunkter og føje akter til punkterne.  | 
  | 
I forbindelse med afholdelsen af mødet kan du skrive et mødereferat bestående af delreferater til hvert dagsordenspunkt. Når du afslutter mødet, opretter F2 automatisk en PDF-fil for hvert dagsordenspunkt med tilknyttede akter.  | 
  | 
Du tilgår eksisterende møder via mødeikonet over listevisningen i venstre side af hovedvinduet. Læs mere om elementerne i et møde og om mødets flow.  | 



