Konfiguration af akter

Akter i F2 kan konfigureres på installationsniveau i forhold til din organisations behov. Konfigurér følgende i samarbejde med cBrain:

  • Mulighed for at opmærke akter i forbindelse med kundespecifikke integrationer. Kræver F2 Ekstern Adgang.

  • Bestem antallet af dage, en akt forbliver i listen ”Mine slettede akter”, før den slettes endeligt.

  • Tilføj stavekontrol for andre sprog end dansk og engelsk. Det valgte sprog styrer stavekontrollen for teksten i skriveruden samt sproget for skriverudens højrekliksmenu.

  • Mulighed for at tilføje ord til ordbogen, som stavekontrollen ikke kender.

  • Udstil et link i dialogen "Ny akt".

  • Mulighed for at tilføje emneord til en ny akt fra dialogen "Ny akt".

  • Mulighed for at oprette links til akter, sager, dokumenter og parter i HTTPS-linkformat enten i stedet for eller i tillæg til f2p-linkformatet.

Ovenstående liste over mulige konfigurationer er ikke nødvendigvis udtømmende. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.