Aktdokumentet

I de følgende afsnit gennemgås aktdokumentet, som du kan redigere i aktens skriverude.

Aktens skriverude

Under aktens metadatafelter vises aktens skriverude.

image
Figur 1. Aktens skriverude

Skriveruden er en standardskriverude med gængse funktioner til at skrive og redigere i aktdokumentet. Her kan du blandt andet formatere din tekst og indsætte tabeller og billeder.

F2 leveres med Calibri som standardskrifttype og enkelt linjeafstand i aktdokumentet.

Vær opmærksom på følgende funktioner i skriveruden:

Ikon Funktion Beskrivelse

image image

Fortryd/Annuller fortryd

Ved klik på venstre fortryd-pil fortryder du din seneste handling i skriveruden.

Ved klik på den højre fortryd-pil annullerer du din seneste fortrydelse.

Funktionen virker kun, så længe ændringerne ikke er gemt.

image

Indsæt/ret hyperlink

Indsæt eller rediger hyperlinks i skriveruden.

Hyperlinket er først klikbart, når akten er gemt.

image

Indsæt signatur

Klik på Indsæt signatur for at se en dropdown-menu med listen over tilgængelige signaturer. Læs mere om signaturer.

image

Sprogvælger

Vælg sprog i dropdown-menuen. Det valgte sprog styrer stavekontrollen for teksten i skriveruden samt sproget for skriverudens højrekliksmenu. I højrekliksmenuen kan du også ændre skriveretning.

Der kan som standard vælges mellem dansk og engelsk, men flere sprog kan tilføjes via en konfiguration. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.

Klik på hyperlink-ikonet image163 i aktens skriverude for at åbne dialogen "Indsæt/ret hyperlink". Angiv den tekst eller titel, som skal vises i aktdokumentet i feltet "Titel", og indsæt derefter hyperlinket i feltet "Link".

record generate f2plink
Figur 2. Søg efter entiteter i F2

I dialogen kan du også søge efter entiteter som akter, sager, dokumenter og parter i F2. Indtast et søgeord eller mindst tre tegn i feltet "Fremsøg link til F2-entitet" for at få vist forslag til F2-entiteter. Resultaternes ikon indikerer deres type.

Brug præfikserne a:, s:, d: eller p: i din søgning for at specificere, om du søger efter henholdsvis en akt, en sag, et dokument eller en part.

Når du har fundet den rigtige entitet, dobbeltklikker du på søgeresultatet. Linket til entiteten bliver derefter automatisk indsat i feltet "Link". Hvis du ikke selv har udfyldt feltet "Titel" med den tekst, du ønsker, udfyldes feltet automatisk med entitetens navn.

Klik på Gem for at indsætte hyperlinket i aktdokumentet. Hyperlinket er først klikbart, når akten er gemt.

Højreklik på et URL- eller f2p-link for at åbne det i et nyt F2-vindue, også når akten er i redigeringstilstand.