Avanceret søgning
Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 12. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes. |
En simpel søgning med fritekstsøgefeltet bliver hurtigt meget bred. Du kan indsnævre og præcisere søgningen ved at søge efter indhold, der optræder i metadatafelter. Dette kaldes en avanceret søgning.
Avancerede søgninger udføres i hovedvinduet med søgefelter. Felterne svarer til metadata på akter, deres sager, deres chats og andre elementer i F2, og du kan derfor søge efter meget specifikt indhold. Søgeresultater i F2 vil altid tage udgangspunkt i akter, så søgefelter målrettet andre elementer vil finde akter, hvis tilknyttede elementer opfylder søgekriterierne. Bruger du eksempelvis felter i søgegruppen "Chat", vil du finde akter, hvor mindst én chat derpå matcher søgekriterierne, uanset hvad der ellers står i andre chats på akten.
Klik på Avanceret søgning i hovedvinduets bånd (1) for at få vist grupperne af søgefelter (2).

Husk at tjekke, om der allerede er en aktiv avanceret søgning, før du begynder at søge, ellers risikerer du at få et mangelfuldt eller misvisende resultat. Læs, hvordan du ser og rydder aktive avancerede søgninger. |
Når de relevante søgefelter er udfyldt, klikker du på forstørrelsesglasset ved fritekstsøgefeltet eller Enter for at få vist søgeresultaterne. Søgeresultaterne består af akter, hvor de eller deres tilknyttede elementer opfylder søgekriterierne. Du har derfor mulighed for at tilpasse visningen af dit søgeresultat, så de relevante elementer fremhæves.
Giver din søgning et meget stort resultat, kan du filtrere søgningen med fritekstsøgefeltet eller indsnævre den ved at bruge flere søgefelter. |
Brug af de avancerede søgefelter
Søgefelterne er inddelt i en række søgegrupper. Selve grupperne og felterne er beskrevet her.
Hver søgegruppe kan foldes ud ved at klikke på den. Hver gruppe indeholder en række søgefelter. Se figuren nedenfor.

Søg efter et søgefelt ved at skrive søgeteksten i feltet lige over søgegrupperne. F2 viser alle de felter, hvor navnet på feltet indeholder søgeteksten. Det er ikke nødvendigt at trykke Enter.
Brug gerne flere søgefelter ad gangen, så du indsnævrer din søgning mest muligt. Det kan f.eks. være søgefelter, der anvendes til opmærkning af akter, som "Aktens emneord", "Personligt/Enhedens flag" eller "Aktens ansvarlige". |
Justér højden
Du kan justere højden på området med grupper af søgefelter, så resultatlistens synlighed kan tilpasses. Klik på splitteren mellem søgegrupperne og resultatlisten, og træk den til den ønskede placering.

Felter med dropdown
Hvis der vises en dropdown-pil ud for søgefeltets titel, kan du vælge, hvilken type værdi der skal søges på.
Eksempelvis vælger du under søgefeltet for akt- og sagsstatus, om F2 skal søge efter ”Aktens eller sagens status”, ”Aktens status” eller ”Sagens status”.

Når du søger efter akter og sager baseret på deres emneord eller parter, er der en dropdown-menu tilgængelig under søgefeltet. Det gælder specifikt felterne ”Akten eller sagens emneord” under ”Generelt” og ”Akt-/sagens parter” under ”Sagsrelevant”. Udfylder du felterne med flere emneord eller parter, giver dropdown-menuen dig mulighed for at vælge, om søgeresultaterne skal matche mindst ét af de indtastede, eller om de skal matche alle.

Kombinerer du søgning i et avanceret søgefelt med søgning i fritekstsøgefeltet, kan det i meget særlige tilfælde give en længere svartid end forventet. Her kan du med fordel anvende filtrering med fritekstsøgefeltet i stedet. |
Informationsikoner
Flere søgefelter har et informationsikon . Klik på ikonet for at åbne en beskrivelse af de særlige søgeord, der kan bruges i feltet. Det kan eksempelvis være søgeordene "Uoplyst" eller "Min enhed" i feltet Akt-/sagens adgangsbegrænsning eller "+7" eller "I dag" i feltet Aktens frist.

Du kan slå tilgængelige særlige søgeord op i tabellen for den relevante søgegruppe.
Søg med bruger eller enhed
Når du skal udfylde et søgefelt med en bruger eller en enhed, har du følgende muligheder:
-
Skriv navnet på brugeren eller enheden i søgefeltet.
-
Klik på partsikonet
i søgefeltet for at fremsøge brugeren i F2’s partsregister.
-
Klik på enhedsikonet
i søgefeltet for at fremsøge enheden i F2’s partsregister.
Se og ryd udfyldte søgefelter
Navnet på en gruppe af søgefelter markeres med fed skrift, hvis et eller flere af søgefelterne er udfyldt. Det gør det muligt at finde felter, der er udfyldt, selv når gruppen er foldet sammen.

Når et søgefelt er udfyldt, vises et flueben på knappen Søgekriterier til højre for fritekstsøgefeltet. Ved hjælp af ikonet på Søgekriterier kan du dermed se, om de avancerede søgefelter er udfyldt, selv når de avancerede søgefelter er skjulte.
Du kan rydde udfyldte søgefelter uanset, om avanceret søgning er slået til eller ej. Når funktionen er slået til, vises knappen Ryd søgekriterier til højre for fritekstsøgefeltet (1). Klik på knappen for at rydde aktive søgekriterier.

Er avanceret søgning ikke slået til, kan du rydde aktive søgekriterier fra oversigten i Søgekriterier (2). Klik på knappen for at åbne oversigten, og klik herefter på Ryd alle mine søgekriterier (3). Du kan også på ethvert tidspunkt bruge tastaturgenvejen Ctrl + Shift + X.
Når søgekriterierne ryddes, genindlæses den liste, du har søgt i. Du kan derfor se alle aktuelle resultater i resultatlisten.
Hvis du rydder aktive søgekriterier i en gemt søgning, vil de gemte søgekriterier ikke blive ryddet. Det er kun de søgekriterier, du selv har tilføjet, der ryddes. |