Sortér resultatlisten
Du kan sortere søgeresultater i resultatlisten for at skabe overblik og finde de mest relevante oplysninger.
Sortering sker via kolonnerne og giver dig mulighed for at arrangere resultaterne efter fx dato, titel eller ansvarlig. Du kan sortere resultatlisten efter én eller to kolonner, enten direkte via kolonnenavnene eller ved hjælp af højrekliksmenuen. Du kan også nulstille sorteringen.
F2 gemmer, hvilken kolonne en given liste sidst blev sorteret efter. Sorteringen gemmes individuelt for hver liste.
Du kan desuden gruppere og autogruppere kolonner.
Sortér efter én kolonne
Alle resultater i F2’s resultatlister kan sorteres efter en valgt kolonne i resultatlisten.
Du vælger, hvad den fremsøgte liste skal sorteres efter ved at klikke på en given kolonne. Kolonnens værdi sorteres i alfanumerisk orden (0-9 og A-Å eller 9-0 og Å-A). Det betyder, at der ikke blot sorteres på bogstaver, men at også eventuelle tal, der indgår i titler, sorteres efter deres numeriske værdi. Dette sikrer, at et element med navnet "10" ikke placeres mellem elementerne "1" og "2".
Hver kolonne kan sorteres stigende eller faldende. En opadgående pil
og nedadgående pil
pil ved kolonnens navn indikerer, om en sortering er henholdsvis stigende eller faldende. Når du klikker én gang på en kolonne, fx ”Ansvarlig”, sorteres resultaterne stigende (A-Å). Klikker du igen, sorteres resultaterne faldende.
Sortér efter to kolonner
F2 giver mulighed for at sortere søgeresultaterne i to niveauer. Det betyder, at du kan sortere resultatlisten efter fx "Ansvarlig" (1) og dernæst efter "Titel" (2). Dermed bliver de enkelte titler under hver "Ansvarlig" vist i alfabetisk rækkefølge, som vist i eksemplet nedenfor.
Klik først på den kolonne, der først skal sorteres efter. Hold dernæst Shift-tasten nede, og klik på den anden kolonne, der skal sorteres efter. Du kan også tilføje en undersortering af resultatlisten via højrekliksmenuen.
En opadgående pil
og nedadgående pil
pil ved kolonnens navn indikerer, om en sortering er henholdsvis stigende eller faldende. Når der indgår mere end én kolonne i sorteringen, markeres kolonnerne med ikonerne for sortering
og undersortering
.
Sortér resultatlisten via højrekliksmenuen
Du kan også sortere resultatlisten ved hjælp af højrekliksmenuen på en kolonne:
-
Højreklik på en kolonneoverskrift
-
Vælg Anvend til sortering og evt. Anvend til undersortering. Du kan vælge at sortere resultaterne stigende eller faldende. En opadgående pil
og nedadgående pil
ved kolonnens navn indikerer, om en sortering er henholdsvis stigende eller faldende.
Højrekliksmenuen indeholder flere muligheder for tilpasning og gruppering af kolonner. Se en beskrivelse af højrekliksmenuen.
Gruppering af kolonner
Du kan gruppere elementerne i resultatlisten via højrekliksmenuen. I hver gruppering vises det samlede antal resultater samt antallet af ulæste resultater.
Højreklik på den kolonne du vil gruppere resultatlisten efter og klik på Anvend til gruppering. Du kan derefter vælge endnu en kolonne til en eventuel undergruppering ved at vælge Anvend til undergruppering i højrekliksmenuen.
Dermed opbygges et grupperingshierarki (1) som vist nedenfor. Du kan gruppere i op til to niveauer ved at vælge både gruppering og undergruppering i højrekliksmenuen. De kolonner, som indgår i grupperingen, markeres med ikonerne for gruppering
og undergruppering
(2). Grupperingshierarkiet bevares, selvom du efterfølgende fjerner de kolonner, du har valgt at gruppere efter, fra resultatlisten.
For at fjerne en gruppering, højreklikker du på kolonnen igen. Under menupunkterne "Anvend til gruppering" og "Anvend til undergruppering" klikker du på Anvend ikke for at fjerne grupperingen. Hvis du vil fjerne alle dine sorteringer og grupperinger, kan du i stedet vælge menupunktet "Nulstil sortering og gruppering", som gendanner resultatlistens standardsortering.
| Hvis du har opbygget dit eget grupperingshierarki, fjernes det, når du slår autogruppering til. Slår du autogruppering fra igen, er det nødvendigt at opbygge grupperingshierarkiet på ny. |
| I F2 kan du tildele akter en brevdato, der ligger i fremtiden. For eksempel kan en sagsbehandler benytte sig af denne funktion som forberedelse, hvis et brev skrives før afsendelsesdatoen. Du kan således få vist akter, der har fremtidig brevdato, som en gruppe i resultatlisten. Gruppen ”Fremtidige” vises øverst i resultatlisten, når resultaterne er sorteret efter brevdato. |
Autogruppering
Du kan få vist F2’s resultatliste grupperet efter en valgt kolonne i resultatlisten via funktionen Autogruppering. Autogruppering er muligt i både hoved- og sagsvinduet. Hvis autogruppering er aktiveret, og du klikker på et kolonnenavn, bliver listen grupperet efter den kolonne, du klikker på. På eksemplet nedenfor er resultatlisten autogrupperet efter kolonnen "Ansvarlig".
I hver gruppering vises det samlede antal resultater samt antallet af ulæste resultater.
Slå autogruppering til eller fra via højrekliksmenuen for kolonner eller ved at klikke på menupunktet, der findes på fanen ”Indstillinger”. Se figuren nedenfor.
Er menupunktet Autogruppering markeret med mørkegråt, er autogrupperingen aktiveret. Den valgte kolonne markeres også med ikonet for autogruppering.
Er menupunktet Autogruppering ikke markeret, er autogrupperingen deaktiveret.
| En liste sorteres som standard efter en bestemt kolonne. Har du valgt at sortere efter en anden kolonne end standardkolonnen, når du aktiverer autogruppering, vil standardkolonnen indgå som undersortering i hver gruppering. Du kan ikke fjerne listens standardkolonne som undersortering ved autogruppering. Du kan dog erstatte den ved at vælge en anden kolonne som undersortering. |