Tilpas bånd og værktøjslinjer

Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 12. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes.

Du kan tilpasse antallet af viste knapper i F2’s vinduer. Det gælder menupunkter i båndet og værktøjslinjen "Hurtig adgang" i hoved-, akt- og sagsvinduet. Sådan kan du sikre dig hurtig og nem adgang til de funktioner, du oftest har brug for, og du skal ikke forholde dig til de funktioner, du sjældent eller aldrig bruger.

right click menu item
Figur 1. Højrekliksmenuen for et menupunkt i båndet

Højreklik på et menupunkt i båndet for at tilgå tilpasningsmulighederne. Her kan du gøre følgende:

En administrator kan oprette standardindstillinger for tilpasning af båndet og "Hurtig adgang", som kan tildeles til specifikke brugere og brugergrupper. Båndet og værktøjslinjen kan derfor allerede være tilpasset for dig.

Værktøjslinjen "Hurtig adgang"

Værktøjslinjen ”Hurtig adgang” findes øverst i venstre side af hoved-, akt- og sagsvinduet. Den enkelte bruger kan tilføje menupunkter fra båndet til deres egen værktøjslinje. På den måde har du hurtig adgang til de funktioner, som du oftest benytter til at udføre opgaver med i det pågældende vindue.

image
Figur 2. Værktøjslinjen "Hurtig adgang" i hovedvinduet

Værktøjslinjen er markeret med pil ned-ikonet image. Klik på ikonet for at få vist forslag til funktioner, du kan tilføje værktøjslinjen, eller for at åbne vinduet "Tilpas værktøjslinjen og båndet".

Vinduet "Tilpas værktøjslinjen og båndet"

Vinduet "Tilpas værktøjslinjen og båndet" åbner for det vindue, du befinder dig i, altså hoved-, akt- eller sagsvinduet. Øverst kan du vælge den af vinduets faner, du vil tilpasse.

I tilpasningsvinduet kan du både til- og fravælge enkelte menupunkter eller grupper af menupunkter. Valgte menupunkter vises til højre i vinduet (1), mens de fravalgte vises til venstre (2). Du kan også søge efter menupunkter med søgefeltet i venstre side af vinduet (3). Denne metode bruges både til opsætning af båndet og af værktøjslinjen "Hurtig adgang".

select buttons
Figur 3. Til- og fravælg menupunkter i hovedvinduets bånd

Markér de menupunkter, du vil til- eller fravælge. Klik herefter på pilene i midten af vinduet for at flytte menupunkterne. Du kan også flytte et enkelt menupunkt ved at dobbeltklikke på det. Ændringerne slår igennem med det samme, så du kan se dem, mens du redigerer.

Klik på Gem for at afslutte. Du kan også omgøre dine ændringer og lukke vinduet ved at klikke Annullér.

Minimér båndet

Hvis du har brug for mere plads til for eksempel resultatlisten, previewet eller en avanceret søgning, har du mulighed for at minimere båndet. Det kan du gøre på flere måder.

Du kan højreklikke på båndet og vælge Minimer båndet i højrekliksmenuen.

right click minimize
Figur 4. Højrekliksmenuen for et menupunkt i båndet

Du kan også bruge genvejen Ctrl+F1, dobbeltklikke på fanens titel (for eksempel "Hovedvinduet") eller klikke på pilen ved siden af brugeridentifikationen.

minimize ribbon
Figur 5. Minimér båndet