F2 Underskrevet Godkendelse
Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 12. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes. |
F2 Underskrevet Godkendelse gør det muligt at flette en underskrift ind i et dokument, når dokumentet godkendes endeligt i F2. Modulet kan eksempelvis bruges til besvarelse af borgerhenvendelser og §20-spørgsmål samt udsendelse af breve i forbindelse med udpegelsessager eller andre breve, hvor der skal indsættes en underskrift i et dokument.
F2 Underskrevet Godkendelse opsættes som en standardproces, som automatisk udfører følgende opgaver, når en besvarelse, brev eller anden form for dokument til udsendelse bliver endeligt godkendt:
-
F2 fletter en underskrift ind i dokumentet.
-
F2 opretter en akt med dokumentet, som er klar til afsendelse.
Det er også muligt at benytte en sagsskabelon til automatisk at indsætte en e-mailafsender som part på sagen, og efterfølgende indsætte e-mailadressen som modtager på den automatisk oprettede akt. Det kan være relevant, hvis jeres organisation bruger F2 Underskrevet Godkendelse til besvarelse af eksempelvis borgerhenvendelser eller §20-spørgsmål, som er modtaget på e-mail.
Opsætning af underskrevet godkendelse
F2 Underskrevet Godkendelse gør brug af en række forskellige funktionaliteter i F2, som en administrator kan opsætte. Det er muligt at have flere processer for en underskrevet godkendelse i den samme F2-installation.
Underskriftsfraser: Opret og administrér underskriftsfraser ved hjælp af F2’s fraseadministration. |
|
Dokumentskabeloner: Indsæt en underskriftsfrase i en dokumentskabelon, som du samtidigt opsætter til at blive inkluderet på den automatisk oprettede akt ved endelig godkendelse. |
|
Godkendelsesforløb: Opsæt et godkendelsesforløb til automatisk at oprette en ny akt ved endelig godkendelse. |