Godkendelsesforløb
Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 12. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes. |
F2 kan oprette en ny akt ved en endelig godkendelse, hvor valgte dokumenter fra den oprindelige godkendelsesakt kopieres over på, og underskriftsfraser i dokumenterne flettes. Det styres ved at sætte hak i feltet ”Opret svar automatisk efter endelig godkendelse” i dialogen ”Ny godkendelse” eller ”Ret godkendelsesforløb”. Du kan sætte hakket både når du opretter godkendelsen og senere hen inden endelig godkendelse.

Læs mere om opsætning af godkendelsesforløb.
Det kan konfigureres, om F2 skal flette underskriftsfraser automatisk ved en endelig godkendelse. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain. |
Opsæt godkendelsesskabelon
Et godkendelsesforløb kan med fordel gemmes som en godkendelsesskabelon, hvis det skal anvendes mere end én gang.
Der er to skabelontyper:
-
Personlige godkendelsesskabeloner: Oprettes af den enkelte bruger og kan kun ses og tilgås af den pågældende bruger.
-
Fælles godkendelsesskabeloner: Er tilgængelige for hele organisationen og/eller udvalgte enheder/afdelinger. Fælles godkendelsesskabeloner opsættes af en bruger med privilegiet ”Skabelonadministrator”, som også fastlægger, hvem der må se og tilgå de udvalgte godkendelsesskabeloner.
Åbn dialogen ”Godkendelsesskabeloner” på fanen ”Indstillinger” for at oprette en ny fælles godkendelsesskabelon.

Klik på Ny godkendelsesskabelon i dialogen ”Godkendelsesskabeloner”.

I dialogen ”Ny godkendelsesskabelon” opsættes det ønskede godkendelsesforløb med de ønskede trin (1). Godkendelsesskabelonen skal opsættes til automatisk at oprette et svar, når godkendelsesforløbet godkendes endeligt. Sæt hak i feltet ”Opret svar automatisk efter endelig godkendelse” (2).

Klik på Gem ny skabelon. Dialogen ”Gem som skabelon” åbner. Giv godkendelsesskabelonen et navn. Sæt hak i ”Skabelonplacering” for at vælge, om skabelonen skal være tilgængelig for alle brugere i hele organisationen eller kun for en bestemt enhed (markér organisation/enhed).

Klik på OK for at gemme godkendelsesskabelonen.
Læs mere om oprettelse og redigering af godkendelsesskabeloner.