Introduktion til administrative opgaver

Administrationen af F2’s opsætning foretages af en bruger med administratorprivilegier i F2.

Der findes følgende fire foruddefinerede administratorroller i F2:

  • Administrator

  • Brugeradministrator

  • Forretningsadministrator

  • Teknisk administrator.

Disse indbyggede administratorrolletyper og deres tilknyttede privilegier beskrives yderligere i afsnittet Administratorroller. Fælles for dem alle er dog, at de giver mulighed for at opsætte og ændre basisfunktionalitet i F2.

Opgaver for F2-administratorer

Mange administrative funktioner kan foretages direkte i F2’s brugerflade. Disse funktioner varetages som udgangspunkt af en bruger med en af administratorrollerne.

Typiske administrative opgaver er opdelt på kategorierne:

  • Brugeradministration:

    • Brugere, enheder og rolletyper.

    • Privilegier.

    • Adgangssikkerhed og sikkerhedsgrupper for fortrolige sagsområder såsom HR.

    • Uddelegering af administrative opgaver via systemroller og privilegier.

  • Kommunikation:

    • Registret for eksterne parter.

    • Distributionslister.

  • Opsætning af brugergrænsefladen til F2’s hovedvindue:

    • Faste søgninger.

    • Kolonneopsætning i resultatliste.

  • Opsætning af brugergrænsefladen til aktvinduet:

    • Dokumentskabeloner.

    • Emneord.

    • Flag til personlig og enhedsstyring.

  • Administration af diverse værdilister f.eks. emneord, statuskoder (tilkøbsmodul) og journalplan og cPort (tilkøbsmodul). Administratorernes håndtering af disse opgaver beskrives i denne manual.

Brugergrænseflade for F2-administratorer

Administratorer deler brugergrænseflade med F2’s standardbrugere – dog har administratorer en del ekstra funktioner til rådighed.

En stor del af en administrators opgaver tilgås via fanen ”Administrator” i F2’s hovedvindue. På båndet for fanen findes administratorspecifikke funktioner til opsætning og vedligeholdelse af F2.

image2
Figur 1. Båndet for fanen ”Administrator” i hovedvinduet
Hvilke menupunkter, der optræder i båndet for administratorfanen, varierer alt efter de privilegier, som administratoren er blevet tildelt samt de tilkøbsmoduler, der er til rådighed i den enkelte F2-installation. Brugere kan derfor opleve, at visse funktioner, der beskrives og vises i denne manual, ikke er tilgængelige i deres F2-installation.