Systembeskeder
Brugere med privilegiet ”Systembeskedadministrator” kan lave systembeskeder, som sendes til F2-brugerne.
Det kan eksempelvis være vigtige beskeder som ikke-planlagt nedetid eller andre vigtige informationer, der relaterer sig til driften af F2, og som vedrører alle brugere.

Systembeskeder vises på skærmen foran alle andre skærmbilleder, dog skal F2 være aktiv hos brugeren. Systembeskeder åbnes ved klik på Systembeskeder.
I dialogen, der åbner, oprettes, redigeres og/eller slettes systembeskeder. Der er to typer af systembeskeder:
-
Opstart: Systembeskeden vises kun, når F2 startes.
-
Push: Systembeskeden skubbes ud til alle brugere på et givent tidspunkt. Beskeden vises straks på brugerens skærm.

Administrator angiver systembeskedens type i dialogen ”Systembesked”, der åbner ved klik på Ny. Typen vælges ved at klikke på pil ned i feltet ”Type” og vælge den ønskede type. Dernæst angives en sigende titel, det tidsrum, som systembeskeden skal vises i, samt den egentlige systembesked.
