Introduktion til F2 Godkendelser
Tilkøbsmodulet F2 Godkendelser gør det nemt og hurtigt at få kvalitetssikret igangværende arbejde ved at sørge for et effektivt og overskueligt godkendelsesforløb. Modulet imødekommer behovet for at oprette og gennemføre godkendelser af produceret materiale.
Med F2 Godkendelser sikres endvidere, at en organisations formelle processer for godkendelser overholdes.
Godkendelser anvendes, når der er behov for, at én eller flere personer formelt godkender en arbejdsopgave, eksempelvis en dagsorden til et møde, interne retningslinjer eller et svar til en borger eller til en myndighed.
Alle brugere i F2 har som udgangspunkt mulighed for at igangsætte en godkendelse og definere, hvem der skal godkende det vedhæftede materiale, hvem der skal orienteres, og hvilke frister som ønskes overholdt for godkendelsen. Det er også muligt at konfigurere en godkendelsesskabelon, så godkendelserne følger et fast forløb.
Det er muligt for et sekretariat at håndtere godkendelser på vegne af en slusegodkender. Læs mere om F2 Godkendelsessluse.
F2 Underskrevet Godkendelse er et tilkøbsmodul, som gør det muligt at indflette en underskrift i dokumenter og godkende dem i én samlet arbejdsproces. Læs mere om Underskrevet Godkendelse.