Introduktion til F2 Sagsskabeloner, Editor
Sagsskabeloner i F2 er med til at kvalitetssikre sagsoprettelse ved at understøtte brugeren i at opmærke sager korrekt. Ved oprettelse af en ny sag er det muligt at vælge en sagsskabelon, som medfører, at specifikke sagsfelter såsom journalplan, emneord og adgangsbegrænsning f.eks. kan være præ-udfyldte, obligatoriske eller ikke-redigerbare for brugeren.
Tilkøbsmodulet F2 Sagsskabeloner, Editor lader brugere med privilegiet ”Kan redigere sagsskabeloner” oprette og vedligeholde sagsskabeloner. Disse kan benyttes af organisationens brugere, som kan vælge dem i dialogen ”Ny sag”. Læs mere om at oprette sager i manualen F2 Desktop – Sager. F2 Sagsskabeloner, Editor kræver desuden tilkøbsmodulet F2 Sagsskabeloner.
Privilegiet ”Kan redigere sagsskabeloner” giver også adgang til at oprette og redigere installationsreferencer. Installationsreferencer definerer de elementer, som felterne i en sagsskabelon kan udfyldes med.
Denne manual viser først, hvordan den almene bruger benytter en sagsskabelon til at oprette en ny sag. Derefter gennemgås adgangsbegrænsninger på sagsskabeloner, og til sidst forklarer manualen, hvordan en bruger med privilegiet ”Kan redigere sagsskabeloner” opretter selve sagsskabelonen og de tilhørende installationsreferencer.