Rapporten ”Hændelseslog”
Rapporten ”Hændelseslog” udtrækker data, der er logget om brugerens handlinger i F2. Logningen dækker bredere end den, der kan udtrækkes med rapporten ”Adgangslog”, såsom brug af partsregisteret og administration af sagsskabeloner.
Standardopsætninger
Der er én foruddefineret rapportopsætning tilgængelig for rapporten ”Hændelseslog”. Opsætningen giver oversigt over, hvor meget brugerne anvender de cLearning-videoer, der eventuelt findes på installationen, ved at begrænse udtrækket til den handling, der svarer til visning af videoerne. cLearning er en serie af læringsvideoer, der kan tilkøbes. Opsætningen og den tilhørende begrænsning beskrives i det følgende.
Standardopsætningen ”cLearning visninger pr. måned”
Opsætningen “cLearning visninger pr. måned” viser, hvor mange gange cLearning-videoerne er set hver måned i året.
Følgende kolonner indgår i opsætningen:
Kolonne | Beskrivelse |
---|---|
År |
Angiver året for visningen af videoer. |
Måned |
Angiver måneden for visningen af videoer. |
Beskrivelse |
Angiver hvilken video, der er blevet vist. |
Antal |
Beregner antal visninger for den pågældende måned i året. |
Begrænsninger til ”cLearning visninger pr. måned”
Med begrænsningen i opsætningen ”cLearning visninger pr. måned” angives det, at kun visninger af cLearning-videoer skal vises.
Følgende begrænsning er inkluderet:
Begrænsning | Beskrivelse |
---|---|
Handlingstype = 4 |
Denne begrænsning frasorterer alt, der ikke er visning af cLearning-videoer. |
Oversigt over kolonner
Følgende tabel gennemgår de kolonner, der er tilgængelige ved opsætning af rapporten ”Hændelseslog”.
Kolonnerne beskrives i tabellen med følgende detaljer:
-
Navn: Kolonnens navn i cPort og ved udtræk direkte i F2 og til Excel.
-
Beskrivelse: En beskrivelse af kolonnens indhold og funktion.
-
Format: En angivelse af, hvad der returneres (tal, tekst, dato mv.).
-
Eksempler: Eksempler på en returneret værdi.
Datoer kan have et andet format end angivet her, når der eksporteres til Excel. |
Nogle kolonner udfyldes med tekniske navne for elementerne i F2, som ikke nødvendigvis er det navn, der kendes fra F2’s brugerflade. Det gælder blandt andet de privilegier, der kan tildeles roller. |
Navn | Beskrivelse | Format | Eksempler |
---|---|---|---|
Beskrivelse |
Angiver eventuelle uddybende informationer relevant for den specifikke handling, eksempelvis søgekriterier. |
Tekst |
SØG I UNDERTRÆ("Valgte knude"); Case with id 2021 - 23 has been deleted |
Bruger id |
Angiver det unikke bruger-id for den, der har foretaget handlingen. |
Tal |
100141 100029 |
Brugernavn |
Angiver navnet på den bruger, der har foretaget handlingen. |
Tekst |
Anne Pedersen Klaus Salomon |
Login Bruger id |
Angiver det unikke bruger-id for den, der er logget ind, hvis denne har udført handlingen på vegne af en anden bruger. |
Tal |
100141 100029 |
Login brugernavn |
Angiver navnet for den bruger, der er logget ind, hvis denne har udført handlingen på vegne af en anden bruger. |
Tekst |
Anne Pedersen Klaus Salomon |
Handling |
Angiver den handling, der er blevet logget. |
Tekst |
PartySearch CaseDeleted |
Handlingstype |
Angiver handlingens type som nummer. |
Tal |
2 45 |
Tidspunkt |
Angiver tidspunktet, hvor handlingen blev udført. |
Dato |
26/01/2021 12:30:00 12/11/2020 08:45:10 |
År |
Angiver det årstal, handlingen blev udført. |
Tal |
2021 |
Måned |
Angiver den måned, handlingen blev udført. |
Tal |
1 11 |
Dag |
Angiver den dato, handlingen blev udført. |
Tal |
8 26 |
Antal |
Akkumulerer identiske resultater i andre kolonner og returnerer summen. Bemærk, at kolonnerne skal sammensættes korrekt for at få et meningsfyldt resultat. |
Tal |
2 64 |