Introduktion til F2 CVR-integration
F2 CVR-integration er et tilkøbsmodul, der giver mulighed for at importere og vedligeholde partsoplysninger i F2 med adresseoplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).
F2 CVR-integration integrerer oplysninger om virksomheder og myndigheder i F2. F2 CVR-integration fungerer sådan, at F2 kan læse relevante virksomhedsoplysninger direkte ind i en fælles kontaktdatabase i F2. På den måde bliver de opdaterede oplysninger automatisk tilgængelige for alle brugere af F2.
Virksomheds- og myndighedsoplysningerne er samlet i F2’s partsregister. Det betyder, at alle brugere af F2 kan bruge oplysningerne. På den måde sikres det, at navn, adresse og andre stamoplysninger altid er korrekte, når der kommunikeres med virksomheder eller myndigheder.
CVR i F2
CVR-integration i F2 fungerer i samarbejde med et CVR-abonnement på virksomhedsoplysninger. Med et CVR-abonnement er det muligt at få udtræk med alle virksomheder, der opfylder valgte kriterier. Herefter bliver oplysningerne jævnligt opdateret med nye udtræk, der indeholder oplysninger om ændringer. På den måde bliver parter automatisk oprettet eller opdateret i F2’s partsregister.