Introduktion til F2 Digital Post (Næste generation)
Det er et lovkrav, at offentlige myndigheder skal kunne sende kommunikation til borgere og virksomheder via en digital postløsning, kaldet Digital Post.
F2 Digital Post (Næste generation) tilbyder derfor integration med Digital Post, så der kan sendes og modtages post fra offentlige myndigheder via Digital Post i F2.
F2 Digital Post (Næste generation) er en integrationskomponent, der ikke alene sparer myndigheder og virksomheder for penge til forsendelse, men også frigiver tid til sagsbehandling. F2 Digital Post kan anvendes af alle brugere og fungerer i princippet lige så enkelt som at sende en e-mail fra F2.
Forudsætningen for at anvende F2 Digital Post (Næste generation) er, at modtageren har et CPR- eller CVR-nummer, og at dette nummer er registreret i F2’s partsregister.
F2 Digital Post (Næste generation) integrerer med myndigheders, virksomheders og borgeres digitale postkasse. Modtages der Digital Post, overføres den digitale post automatisk til F2.
Det er også muligt for organisationer at sende Digital Post via e-Boks i F2. Læs mere her.
Det er endvidere muligt for organisationer, der også anvender cBrain M4, at sende Digital Post via M4. Læs mere her.
Det er gennem en konfiguration muligt at begrænse, hvilke CPR- og CVR-numre der kan sendes Digital Post til. Dette kan, for eksempel, benyttes i forbindelse med test. Denne konfiguration er som standard slået fra. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain. |