Konfiguration af F2 Aktindsigt
Konfigurationen af F2 Aktindsigt foretages på installationsniveau tilpasset den enkelte organisation og dennes arbejdsgang. Det er således muligt for organisationen at konfiguere følgende i samarbejde med cBrain:
-
Bestem en standardopsætning til tilpasning af aktindsigtsrapporten. Dialogen ”Tilpas aktindsigt” kan opsættes med den samme standard i hele F2-installationen, så aktindsigtsrapporter som udgangspunkt dannes med samme opsætning. Den enkelte bruger kan dog efterfølgende tilpasse hver enkelt aktindsigtsrapport, hvis det ønskes.
-
Opsæt et filter, der automatisk fjerner uønsket indhold som eksempelvis akter eller filindhold med bestemt navngivning, inden en aktindsigtsrapport dannes.
-
Definer, hvad et tomt aktdokument i F2 er. Et aktdokument uden tekst bliver til en blank side, når aktindsigtsrapporten laves. Dette undgås dog, når organisationen opstiller en definition på et tomt aktdokument. I så fald fjerner F2 automatisk de sider fra aktindsigtsrapporten, der ellers ville have været blanke. Dette filter er ikke synligt for den enkelte bruger.
-
Bestem, hvilken tekst der står i den sorte bjælke i toppen af hvert bilag, når aktindsigtsrapporten genereres.
-
Definer en standardopsætning til layout for aktindsigtsrapporten, herunder en standardforside.