Styring og organisering
Dette emne beskriver mulighederne for at styre og organisere arbejdet i F2 gennem bl.a. frister, flag og påmindelser.
I F2 er det muligt for den enkelte bruger at arbejde med sin personlige styring såvel som styring på enhedsniveau. Styring hjælper brugeren med at organisere og kategorisere akter og skabe overblik på f.eks. søgelister. Funktionerne omfatter bl.a. muligheden for at sætte frister for enhedens sagsbehandling samt vælge, hvilke akter der vises i søgelister som ”Min indbakke” og ”Mit skrivebord”.
En del af styringen og organiseringen af arbejdet forgår via tilkøbsmoduler såsom F2 Bestilling og F2 Godkendelser. Læs mere under de respektive emner, henholdsvis F2 Bestilling og F2 Godkendelser.
Funktionerne for styring og organisering findes på båndet i akt- og hovedvinduet. I de efterfølgende afsnit gennemgås funktionerne via båndet i hovedvinduet. Fremgangsmåden er den samme i alle vinduer.