Ekstern part med adgangsbegrænsning som dublet af intern part
I modsætning til eksterne parter kan der ikke sættes adgangsbegrænsning på interne parter. Dette skyldes, at interne parter er oprettet med en arbejdsrelateret e-mailadresse og er synlige for hele organisationen, så brugere kan kommunikere og samarbejde med hinanden i F2.
Der kan dog opstå situationer, hvor det alligevel er hensigtsmæssigt at have en adgangsbegrænset udgave af en intern part. Skal HR eksempelvis kommunikere med en medarbejder i ikke-arbejdsrelateret øjemed, kan der til dette formål oprettes en dublet af den interne part under knuden ”Eksterne parter” i partsregistret.
Den nye eksterne part med adgangsbegrænsning oprettes som gennemgået i afsnittet Sæt adgangsbegrænsning på eksterne parter. Den eksterne udgave af parten oprettes med samme navn, men med partens private e-mailadresse og typisk andre personfølsomme oplysninger (CPR-nr. og lignende).
| En intern part, som også skal håndteres som en ekstern part, kan ikke have samme e-mailadresse. |
Når parten oprettes som ekstern part, sættes hak i tjekboksen ”Adgangsbegrænset” på fanen ”Andet” i dialogen ”Opret ny part”. På den måde kan HR kommunikere med medarbejderen, uden at det er synligt for resten af organisationen eksempelvis via Digital Post.
| Det er ikke muligt at sætte en anden enhed på end den, partsopretteren er logget ind med. |
Afslut ved at klikke på OK. Parten er dermed oprettet og adgangen begrænset til den specifikke enhed.