Indstilling og opsætning

I F2 er det i høj grad muligt at tilpasse systemet til egne præferencer både med hensyn til funktionalitet og layout. Det er eksempelvis muligt at styre følgende:

  • Visning af preview af akter, sager, dokumenter og e-mails i hovedvinduet.

  • Visning af, hvilken adgang der skal gives til brugere, der tilføjes som supplerende sagsbehandlere og meget mere.

I det følgende kapitel gennemgås opsætnings- og indstillingsmuligheder med henblik på at give en forståelse af, hvilke muligheder F2 tilbyder, og hvordan de indstilles.

I hovedvinduet ses fanen ”Indstillinger”, som bruges til at indstille og opsætte F2. Den enkelte bruger kan således foretage en række generelle valg vedr. F2’s opførsel samt eksempelvis ændre udseendet af hovedvinduet i F2.

image2
Figur 1. Fanen ”Indstillinger”

Nedenfor gennemgås de enkelte områder under ”Indstillinger”.

Opsætning af personlige indstillinger

I de efterfølgende afsnit gennemgås fanerne i den dialog, som vises ved klik på Opsætning på fanen ”Indstillinger” i hovedvinduet.

image3
Figur 2. ”Opsætning” under ”Indstillinger”

Fanen ”Generelt”

På fanen ”Generelt” er det muligt at ændre den generelle opsætning af F2.

image5
Figur 3. Opsætning – ”Generelt”

De enkelte muligheder gennemgås i det følgende:

Funktion Beskrivelse

”Ikoner på skrivebord”

Følgende ikoner kan tilføjes eller fjernes fra computerens skrivebord:

  • Program-ikonet for F2.

  • Genvej til ”Arkivmappen” (det vil sige mappen til import af filer i F2).

  • Genvej til ”Tjek ud-mappen” (det vil sige mappen, hvor brugeren kan placere dokumenter, som det ønskes at kunne arbejde offline med. Dokumenterne kan efterfølgende tjekkes ind i F2 igen).

Læs mere under Akter og kommunikation.

”Giv importerede e-mails denne adgangstype”

Vælg, hvilket adgangsniveau F2 skal sætte på importerede e-mails.

image
Figur 4. Vælg adgangsniveau for importerede e-mails

Vælg imellem:

  • ”Involverede”

  • ”Enhed”

  • ”Alle”.

Som standard er adgangsniveauet sat til ”Involverede”. Det kan være en fordel at ændre adgangen til ”Enhed”, hvis en bruger fx ikke er til stede grundet ferie/sygdom/barsel etc. I så fald kan brugerens kolleger fremsøge de e-mails, som brugeren måtte få i sin indbakke.

”Hvis jeg er ansvarlig, så afslut akt, når jeg vælger ”Arkivér””

Sæt hak i tjekboksen for at afslutte akten automatisk, når den arkiveres, hvis brugeren er ansvarlig for akten.

”Spørg mig hver gang, jeg vælger ”Arkivér”, hvilke handlinger, der skal udføres:”

Sæt hak i tjekboksen for at åbne nedenstående dialog, når der klikkes på Arkivér.

image
Figur 5. Dialogen ”Arkivér og luk”

”Fjern akt fra indbakke og skrivebord, når jeg flytter den til en mappe”

Sæt hak i denne tjekboks for at fjerne akten automatisk fra ”Min indbakke” og ”Mit skrivebord”, når akten flyttes til en mappe.

”Hvis jeg er ansvarlig, så afslut akt, når jeg flytter den til en mappe”

Sæt hak i denne tjekboks for at afslutte akten automatisk, når brugeren flytter akten til en mappe, hvis brugeren er ansvarlig for akten.

”Spørg mig hver gang, jeg flytter en akt til en mappe, hvilke handlinger, der skal udføres”

Sæt hak i denne tjekboks for at vise nedenstående dialog, hver gang en bruger flytter en akt til en mappe.

image
Figur 6. Dialogen ”Flyt til mappe”

”Supplerende enheder og sagsbehandlere skal som udgangspunkt have disse rettigheder:”

Vælg, hvilke rettigheder supplerende enheder og sagsbehandlere skal have, når de tilføjes en akt.

image
Figur 7. Vælg adgangsniveau

Der er tre adgangsrettigheder at vælge mellem:

  • ”Læseadgang”: Det vil sige, at den supplerende enhed og/eller sagsbehandler kun får læseadgang til akten.

  • ”Skriveadgang til dokumenter”: Det vil sige, at den supplerende enhed og/eller sagsbehandler kun får skriveadgang til aktens vedhæftede dokumenter (inklusive aktdokumentet) og IKKE til akten og dens metadata.

  • ”Fuld skriveadgang”: Det vil sige, at den supplerende enhed og/eller sagsbehandler får skriveadgang til aktens metadata og dens vedhæftede dokumenter (inklusive aktdokumentet).

Standardværdien for adgangsrettigheden for supplerende enheder og sagsbehandleres rettigheder er "Skriveadgang". Standardværdien gælder for nye brugere, og når brugerindstillinger nulstilles.

”Vis kun aktpreview (og ikke preview for dokumenter)”

Er der sat hak i denne tjekboks, skal brugeren selv klikke på Hent preview, når der skal vises et preview af aktens vedhæftede dokumenter.

Sættes der intet hak, viser F2 automatisk preview af aktens vedhæftede dokumenter.

”Vis antal notifikationer på F2 app-ikonet i proceslinjen”

Er der sat hak i denne tjekboks, vil F2-ikonet i computerens proceslinje vise antallet af notifikationer.

image
Figur 8. Vis antal notifikationer i proceslinjen

”I min personlige indbakke”

Er der sat hak i denne tjekboks, vil F2-ikonet i computerens proceslinje blinke, når brugeren modtager en akt i sin personlige indbakke.

”I en af mine enheders indbakker”

Er der sat hak i denne tjekboks, vil F2-ikonet i computerens proceslinje blinke, når brugeren modtager en akt i en indbakke tilhørende en af vedkommendes enheder.

”Spørg før lukning af F2”

Sæt hak i denne tjekboks for at åbne nedenstående dialog, når F2 lukkes. Fjernes hakket, fjernes dialogen ”Luk cBrain F2?”, og F2 spørger ikke før lukning af F2.

image
Figur 9. Dialogen ”Luk cBrain F2?”

Fanen ”Hovedvindue”

På fanen ”Hovedvindue” er det muligt at personalisere standardindstillinger for hovedvinduet i F2.

Det er også muligt at tilpasse visningen af generelle søgninger.

image
Figur 10. Opsætning – ”Hovedvindue”

De enkelte muligheder gennemgås i det følgende:

Funktion Beskrivelse

”Begræns søgeresultater til:”

Angiv, hvor mange søgeresultater F2 skal vise i de forskellige lister, når en søgning gennemføres.

Efter en søgning fremviser F2 på den blå statuslinje i nederste venstre hjørne, hvor mange resultater der er fremsøgt. Har brugeren valgt i dialogen ”Opsætning”, at F2 skal fremvise 300 resultater, vil F2 ikke vise mere end 300 resultater. Det faktiske, mulige søgeresultat kan derfor være højere end det viste.

Sættes tallet meget højt kan det tage længere tid at udføre en søgning.

”Begræns søgeresultater i partsdatabasen til:”

Angiv, hvor mange søgeresultater F2 skal vise, når der foretages en søgning i F2’s partsregister.

Efter en søgning fremviser F2 på den blå statuslinje i nederste venstre hjørne, hvor mange resultater der er fremsøgt. Har brugeren valgt i dialogen ”Opsætning”, at F2 skal fremvise 1000 parter, vil F2 ikke vise mere end 1000 parter. Det faktiske, mulige søgeresultat kan derfor være højere end det viste.

”Vis advarsel når masseoperationer fejler”

Sæt hak i denne tjekboks for at vise en advarsel, hvis en masseoperation fejler.

”Skjul altid mine søgefelter når jeg skifter liste”

Når brugeren skifter liste, huskes det, hvorvidt søgefelter er foldet sammen eller ud på den valgte liste.

Sæt hak i denne tjekboks for altid at skjule søgefelterne, når der skiftes lister.

”Marker en akt som læst efter x sek. forsinkelse”

Vælg, om en akt skal markeres som læst, hvis akten vises i preview, samt hvor lang tid previewet skal vises, inden selve akten markeres som læst. Hvis hakket er fjernet, vil akten stå som ulæst, indtil akten åbnes eller markeres som læst ved hjælp af højrekliksfunktionen.

”Brug nyt preview”

Sæt hak i denne tjekboks for at vise billeder og dokumenter i et nyt og forbedret preview.

Læs mere om preview under Akter og kommunikation.

Hvis det nye preview slås til uden at den fornødne software er installeret, viser F2 en meddelelse om, at computeren mangler de fornødne forudsætninger og henviser til organisationens it-afdeling.

”Brug nye redigeringsmuligheder i aktdokumenter”

Sæt hak i denne boks for at anvende nye og forbedrede redigeringsmuligheder. Det gør det blandt andet muligt at indsætte tabeller eller at hæve og sænke skrift.

Læs mere om redigering i aktens skriverude under Akter og kommunikation.

Hvis de nye redigeringsmuligheder slås til uden at den fornødne er software installeret, viser F2 en meddelelse om, at computeren mangler de fornødne forudsætninger og henviser til organisationens it-afdeling.

”Åbn kalenderinvitationer eksternt”

Vælg om kalenderinvitationer skal åbnes direkte i Microsoft Outlook fra F2-indbakken med ”Enter” eller dobbeltklik.

Som standard åbnes kalenderinvitationer i indbakken som en e-mailakt, når den åbnes med ”Enter” eller dobbeltklik.

Denne opsætning forudsætter, at kalenderintegration er aktiveret på den pågældende F2-installation.

Fanen ”Sager”

På fanen ”Sager” kan det defineres, hvilken sikkerhedsgruppe en nyoprettet sag skal knyttes til, samt hvilken visning af sagen, der som udgangspunkt skal være, når en sag åbnes.

image13
Figur 11. Opsætning – ”Sager”

De enkelte muligheder gennemgås i det følgende:

Funktion Beskrivelse

”Sikkerhedsgruppe for nye sager”

Angiv, om nye sager skal tilknyttes en bestemt sikkerhedsgruppe.

Udfyldes feltet ikke, tilknyttes der som udgangspunkt ikke nogen sikkerhedsgruppe til sagen, når den oprettes.

Sikkerhedsgrupper anvendes som adgangsgrupper for at beskytte adgang til data i F2. Det er en bruger med privilegiet ”Sikkerhedsgruppeadministrator”, der knytter brugere til sikkerhedsgrupper. Læs mere om sikkerhedsgrupper under Administrator.

”Sagsskabelon for nye sager” (tilkøbsmodul)

Vælg, hvilken sagsskabelon der skal bruges som standard ved oprettelse af nye sager.

Læs mere om sagsskabeloner under F2 Sagsskabeloner, Editor.

”Vis udvidede felter, når sagsvinduet åbnes”

Vælg, om en sag skal åbnes i simpelt eller udvidet layout. Det vil sige, om sagens metadatafelter som standardindstilling er foldet sammen eller ud.

”Vis sagsmapper, når sagsvinduet åbnes”

Sæt hak i denne tjekboks for at vise sagsmapper, når sagsvinduet åbnes.

I sagsvinduets bånd er det fortsat muligt at vælge, om sagsmapper skal vises eller skjules. Efterfølgende åbnes sagsvinduet dog med den valgte personlige opsætning.

”Slet sag-rapport”

Vælg, om der skal dannes en slet sag-rapport ved sletning af sager.

Opsætningsmuligheden er kun synlig for brugere med enten privilegiet ”Kan slette sager” eller rollen ”Kan slette alt på sager”.

image
Figur 12. Slet sag-rapport

Vælg imellem:

  • ”Spørg mig hver gang”

  • ”Dan aldrig en rapport”

  • ”Dan altid en rapport”.

Det er muligt at konfigurere, at der ikke kan dannes en rapport over slettede sager. Er dette valgt, forsvinder indstillingen også for brugere med rettigheder til at slette sager.

Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.

Fanen ”Akter”

På fanen ”Akter” er det muligt at personalisere standardindstillingerne for aktvinduet i F2.

image
Figur 13. Opsætning – ”Akter”

De enkelte muligheder gennemgås i det følgende:

Funktion

Beskrivelse

”Når jeg åbner en akt, skal den være i:”

Vælg, hvilken tilstand akten skal åbnes i.

image
Figur 14. Vælg åbningstilstand for akt

Vælg imellem:

  • ”Læsetilstand” åbner akten i læsestand, og der skal klikkes på Ret for at kunne skrive i akten.

  • ”Kun dokumenter skal være i redigeringstilstand” åbner akten i læsetilstand, og de vedhæftede dokumenter i redigeringstilstand.

  • ”Redigeringstilstand” åbner akten, så der kan redigeres i metadata, vedhæftede dokumenter og akten.

”Åbn akter med udvidet dokumentområde”

Sæt hak i denne tjekboks for at åbne akter med udvidet dokumentområde.

”Standardafsender på nyoprettede forsendelser:”

Vælg, hvem der skal være standardafsender på nyoprettede forsendelser.

image
Figur 15. Vælg standardafsender

Vælg imellem:

  • ”Mig”

  • ”Min aktuelle enhed”.

Det er altid muligt at vælge en anden afsender i ”Fra”-feltet på en e-mailakt, uanset hvilken brugeropsætning der er valgt som standard.

”Vælg sprog:”

Angiv, om stavekontrollen skal slås til og i så fald på hvilket sprog.

image
Figur 16. Vælg sprog

”Opret e-mail i simpel tilstand”

Vælg, om e-mails i F2 som udgangspunkt skal oprettes i simpel tilstand. Simpel e-mail oprettes uden de metadatafelter, som ellers findes i e-mailaktvinduet. Læs mere om e-mail i simpel tilstand under Akter og kommunikation.

I simpel tilstand er følgende funktioner ændret:

  • Sagshjælp er slået fra.

  • Oprydning ved send udføres ikke (e-mailen fjernes kun fra ”Mit skrivebord”).

  • Afsender kan ikke ændres (e-mails oprettes med valgt standardafsender).

  • Vedhæftede bilag kan ikke rettes.

  • Format for bilag kan ikke ændres inden afsendelse (ingen understøttelse af Metadataassistent).

  • E-mailteksten gemmes ikke automatisk løbende.

  • Signaturer i gammelt format skal ændres, inden de kan benyttes.

Det er via en konfiguration muligt at skjule opsætningsmulighederne for simpel e-mail, så brugere ikke kan oprette simpel e-mail. Konfigurationen udføres i samarbejde med cBrain.

”Erstat den primære knap ”Ny akt” med ”Ny e-mail””

Vælg, om ”Ny e-mail” skal fremhæves som den primære knap i menugruppen ”Ny” i hovedvinduets bånd. ”Ny akt” vil stadig være tilgængelig i menugruppen.

image
Figur 17. ”Ny e-mail” som primær knap

”Opret e-mail i simpel tilstand ved tryk på ’Svar’, ’Svar og medtag bilag’, ’Svar alle’ og ’Svar alle og medtag bilag’.”

Vælg, om det simple e-mailvindue åbnes ved klik på ”Svar”, ”Svar og medtag bilag”, ”Svar alle”, og ”Svar alle og medtag bilag”, også selvom den indkommende e-mail ikke er afsendt i simpel tilstand.

Ved besvarelse af e-mailen bibeholdes en eventuel sagstilknytning på den nye e-mail, selvom sagen ikke er synlig i simpel tilstand.

”Opret e-mail i simpel tilstand ved tryk på ’Videresend’.”

Vælg, om det simple e-mailvindue åbnes ved klik på ”Videresend”, også selvom den indkommende e-mail ikke er afsendt i simpel tilstand.

Ved videresendelse af e-mailen bibeholdes en eventuel sagstilknytning på den nye e-mail, selvom sagen ikke er synlig i simpel tilstand.

”Spørg ved fortryd ændringer til akt”

Vælg, om F2 skal spørge, om ændringer til en akt skal fortrydes, som vist i nedenstående dialog, når knappen ”Fortryd” anvendes i aktvinduet.

image
Figur 18. Dialog ”Fortryd ændringer”

”Hyppighed for hvor ofte, der gemmes automatisk:”

Vælg, hvor ofte F2 automatisk gemmer akt- og godkendelsesdokumenter, der arbejdes på.

image
Figur 19. Vælg hyppighed for gem

Vælg imellem:

  • ”Aldrig”

  • ”Gem hvert 2. minut”

  • ”Gem hvert 5. sekund”.

Det er muligt at konfigurere, at akt-og godkendelsesdokumenter automatisk gemmes med andre intervaller end de ovennævnte. Konfigurationen udføres i samarbejde med cBrain.

”Spørg ved kopier akt til sager”

Vælg, om F2 skal spørge, om brugeren vil kopiere en valgt akt til flere sager. Dette er vist i nedenstående dialog.

image
Figur 20. Dialogen ”Kopier akt til sager”

Læs mere om kopiering af akter til sager under Akter og kommunikation.

”Opret altid linje til enhedens sagsbehandling ved ansvarsplacering”

Sættes der hak i denne tjekboks, sættes der som standardindstilling hak i ”Linje til enhedens sagsbehandling” på en akt, når den ansvarsplaceres.

Læs mere om linjen til enhedens sagsbehandling under Akter og kommunikation.

”Udfør oprydning, når jeg sender en akt”

Vælg, at F2 rydder op for brugeren. Det vil sige, at F2 automatisk afslutter en akt og flytter den til ”Arkivet”, når den sendes.

”Jeg vil gerne bekræfte (og have mulighed for at fravælge) oprydningen, hver gang jeg sender en akt”

Vælg, at F2 spørger, om brugeren vil bekræfte oprydningen, inden F2 automatisk rydder op.

”Send alle e-mails som ”Send sikkert””

Vælg, at F2 som standardindstilling skal benytte funktionen ”Send sikkert” ved udsendelse af e-mails (tilkøbsmodul). Brugeren kan selv ændre dette per akt.

image
Figur 21. ”Send sikkert” som standardindstilling
Send-knappen i aktvinduet ændrer sig efter brugerens standardindstillinger. Det vil sige, hvis brugeren har sat hak i feltet ”Send sikkert”, ændres send-knappen til ”Send sikkert”, som vist ovenfor.

”Standardformat for bilag, når jeg sender en akt:”

Vælg, hvilke standardformater vedhæftede dokumenter til akter skal have, når de sendes til ekstern modtager: ”PDF” eller ”Original”.

”Rens bilag for kommentarer mv., før de sendes”

Vælg, om alle dokumenter, som vedlægges en akt, skal vedlægges uden metadata. Eventuelle kommentarer i vedlagte dokumenter fjernes ved afsendelse.

”Vis Metadataassistent, som giver mulighed for at fortryde rensning af et eller flere bilag” (tilkøbsmodul)

F2 viser afsender, i hvilket format et dokument vil blive vedlagt akten.

Inden afsendelse af en e-mailakt til en ekstern part, vil F2 således åbne nedenstående dialog, hvor afsender kan tage stilling til, om der skal afviges fra det valgte udgangspunkt og i så fald vælge, hvilket format dokumentet skal sendes i, og hvorvidt det skal renses for metadata.

image
Figur 22. Dialogen ”Metadataassistent”

For yderligere information om metadata-assistenten, læs mere under Metadata Remover.

”Spørg, om jeg vil oprette parter, der ikke findes i partsregisteret, når jeg sender/retter en akt”

Sendes eller modtages en ekstern e-mail med en for F2 ukendt part, vil indstillingen åbne nedenstående dialog, hvor brugeren kan angive, om denne part skal oprettes.

image
Figur 23. Dialogen ”Opret parter i partsregisteret”

Læs mere om dialogen ”Gem eksterne parter” under Akter og kommunikation.

”Spørg om jeg vil afslutte visning af dokument-versioner, når jeg forsøger at udføre godkendelses-handlinger, mens dokumentversioner vises”

Viser nedenstående dialog, når en godkendelse forsøges behandlet, mens dokumentversionerne vises i godkendelsesloggen.

image
Figur 24. Dialogen ”Forlad dokumentversioner”

Læs mere under Godkendelser.

”Vis uddrag af bemærkninger på godkendelser”

Vælg, om et uddrag af bemærkninger på godkendelser skal vises direkte i oversigten over godkendelsens trin. Uddraget vises under navnet på den pågældende godkender.

Læs mere om bemærkninger på godkendelser under Godkendelser.

Fanen ”Aktvisning”

På fanen ”Aktivisning” er det muligt at personalisere standardindstillingerne for, hvordan aktvinduet skal se ud, når det åbnes.

image
Figur 25. Opsætning - ”Aktvisning”

Nedenfor beskrives de enkelte visningsmuligheder for aktvinduet. Vælg bl.a., om en akt skal åbnes i simpelt eller udvidet layout. Det vil sige, om aktens metadatafelter som standardindstilling er vist eller skjult. Vælg også, om dokumentområdet skal vises med den sidst valgte bredde. Læs mere om de forskellige visningsmuligheder for aktvinduet under Akter og kommunikation.

Funktion Beskrivelse

”Simpel forsendelse”

Vælg, hvilke af aktens metadatafelter der skal vises ved åbning af en forsendelsesakt.

”Akt, der er under behandling”

Vælg, hvilke af aktens metadatafelter der skal vises ved åbning af en akt, der er under behandling.

”Forsendelse, der er under behandling”

Vælg, hvilke af aktens metadatafelter der skal vises ved åbning af en forsendelsesakt, der er under behandling.

”Aktiv godkendelse” (tilkøbsmodul)

Vælg, hvilke af aktens metadatafelter der skal vises ved åbning af en aktiv godkendelse.

Fanen ”Dokumenter”

På fanen ”Dokumenter” er det muligt at bestemme, hvordan F2 skal reagere, når et vedhæftet dokument åbnes fra en akt, der ikke er sat i redigeringstilstand, eller når dokumentet åbnes direkte fra hovedvinduet.

image
Figur 26. Opsætning – ”Dokumenter”

Nedenfor beskrives de enkelte indstillingsmuligheder for vedhæftede dokumenter i funktionen ”Handling når dokumenter på akter i ”ikke-redigeringstilstand” åbnes”. Vælg, hvilken tilstand vedhæftede dokumenter skal åbnes i som standardindstilling, når dokumenter åbnes fra F2. Det gælder i akt- og hovedvinduet.

image
Figur 27. Vælg åbningstilstand
NOTE

Det er muligt at konfigurere, at den enkelte bruger kan vælge at få vist et dokument i kompatibilitetstilstand. Er denne mulighed slået til, vises aktdokumentet og vedhæftede HTML-dokumenter i kompatibilitetstilstand ved at højreklikke i dokumentet, hvis en e-mailakt ikke vises korrekt. I denne tilstand slås stavekontrollen fra. Hvis konfigurationen er slået til, vil afkrydsningsboksen ”Vis advarsel ved skift af e-mail til kompatibilitetstilstand” være synlig på fanen ”Dokumenter”. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.

Funktion Beskrivelse

”Spørg mig hver gang, hvilken tilstand jeg vil åbne dokumentet i”

Vælg, at nedenstående dialog åbner, hver gang et dokument åbnes fra en akt, der ikke er i redigeringstilstand. Vælg, om dokumentet skal åbnes enten som skrivebeskyttet, eller i redigeringstilstand jf. nedenstående.

image
Figur 28. Dialog ”Åbn dokument”

”Åbn dokument i skrivebeskyttet tilstand”

Vælg, at dokumentet åbner i skrivebeskyttet tilstand, og at ændringer i dokumentet ikke kan gemmes. Indstillingen bruges primært, når et dokument skal læses, men ikke arbejdes videre med.

”Åbn dokument i redigeringstilstand”

Vælg, at dokumentet åbner i redigeringstilstand, hvis brugeren har rettigheder til at redigere dokumentet, og brugeren kan derved starte arbejdet med det samme. Når dokumentet på akten åbnes, sættes akten automatisk i redigeringstilstand, og er dermed låst for andre brugere.

Fanen ”Chat”

På fanen ”Chat” er det muligt at tilpasse indstillingerne for visning af chats.

image
Figur 29. Opsætning – ”Chat”

Indholdet gennemgås i det følgende:

Funktion Beskrivelse

”Marker chat som set, når jeg har åbnet den”

Sæt hak i denne tjekboks for at vælge, at en chat automatisk skal markeres som set, når chatten åbnes.

Fanen ”Bruger”

På fanen ”Bruger” er det muligt at vælge en standardrolle. Har en bruger flere jobroller, kan brugeren vælge at få vist dialogen ”Rollevælger” ved login.

Det er også her, at en bruger med et synshandicap slår F2’s tilgængelighed til, så F2 kan betjenes ved hjælp af en skærmlæser.

image
Figur 30. Opsætning – ”Bruger”

De enkelte muligheder gennemgås i det følgende:

Funktion Beskrivelse

”Standardrolle:”

Vælg, hvilken rolle brugeren som standard skal have, når der logges ind.

image
Figur 31. Vælg standardrolle

Vælg imellem de jobroller, som brugeren allerede er blevet tildelt af en bruger med privilegiet ”Brugeradministrator”.

Denne rolle benyttes også ved e-mailimport.

”Log mig automatisk ind med (rolle)”

Vælg, om brugeren automatisk skal logges på med sin standardrolle, når F2 startes.

”Vis mig rollevælgeren, hver gang jeg logger ind”

Vælges ”Vis mig rollevælgeren, hver gang jeg logger ind”, vises dialogen ”Vælg rolle” ved login.

image
Figur 32. Dialogen ”Vælg rolle”

I dialogen vælger brugeren, hvilken rolle der skal logges ind med, som vist i eksemplet ovenfor.

Vælges ovenstående ikke, bliver brugeren automatisk logget ind med den valgte standardjobrolle.

”Brug single sign-on”

Vælg, om single sign-on skal slås fra, så der skal indtastes adgangskode for at starte F2.

Selvom der ikke er sat hak i feltet ”Brug single sign-on”, er det stadig muligt at vælge single sign-on ved login. Med single sign-on bruges Windows-login til at logge på F2.
image
Figur 33. ”Single sign-on”

”Standard godkendelsesskabelon” (tilkøbsmodul)

Vælg, hvilken godkendelsesskabelon der skal bruges som standard ved oprettelse af ny godkendelsesforløb.

image
Figur 34. Vælg standard godkendelsesskabelon

”Standardslusegodkender” (tilkøbsmodul)

Slusesekretærer, som håndterer godkendelser for flere slusegodkendere, kan vælge en standardslusegodkender fra dropdown-menuen. Herefter vil standardslusegodkenderens informationer blive vist i kolonnerne ”Dage til sorteringsfrist”, ”Sluseflag”, ”Sluseplacering” og ”Slusesorteringsfrist”, hvis disse tilføjes på lister, som ikke hører til godkendelsesslusen.

”Anvend tilpassede ikoner (kræver yderligere opsætning af systemadministratoren)”

Tilpassede ikoner skal først sættes op i samarbejde med cBrain. Derefter kan den enkelte bruger ved at sætte hak i dette felt få vist visse ikoner i udgaver, der er lettere at se.

Det er dermed muligt at erstatte de normale F2-ikoner med F2-ikoner i en høj kontrast. Det vil sige, at der er en større forskel på lys og mørke i samme ikon som vist i eksemplet nedenfor.

image
Figur 35. Eksempel på ikon i høj kontrast
Denne tjekboks har ingen effekt, hvis tilpassede ikoner ikke er sat op i samarbejde med cBrain.

Genstart F2, for at ændringerne træder i kraft.

”Udvidet understøttelse for skærmlæser”

Sæt hak i tjekboksen for at kunne anvende en skærmlæser i F2.

Søgelister skal opdateres manuelt, når der navigeres mellem dem, når der anvendes en skærmlæser. Det vil sige, at resultaterne af en liste til venstre for hovedvinduet eller i søgevinduer såsom ”Vælg parter” eller ”Vælg dokumenter” ikke automatisk bliver vist. Dette gør det hurtigere at navigere mellem listerne med Tab-tasten. Når den ønskede liste er markeret, indlæses dens resultater ved tryk på F5.

Genstart F2, for at ændringerne træder i kraft.

”Giv mig notifikationer om antal søgeresultater, fejl i indtastning mv.”

Sæt hak i tjekboksen for at slå notifikationer til. Notifikationerne giver informationer om udførsel af søgninger, advarselsikoner, valideringsfejl herunder indtastning af ugyldige værdier såsom forkert e-mailadresse og meget andet.

Notifikationerne leveres som en Windows-notifikation for at understøtte bedre tilgængelighed i F2 og vises nederst på skærmen.

image
Figur 36. Eksempel på en Windows-notifikation

Genstart F2, for at ændringerne træder i kraft.

”Vis video automatisk ved opstart”

Til- eller fravælg opstartsvideoen.

Opstartsvideoen kan kun tilvælges, hvis den er tilstede på F2-installationen. Videoen installeres i samarbejde med cBrain.

”Tidszoner”

Vælg mellem F2-klientens eller serverens tidszone:

  • ”Brug computerens tidzone”.

  • ”Brug serverens tidszone”.

Den valgte tidszone vises bl.a. i frister og tidsstempling på chats. Har brugeren valgt at vise F2-klientens tidszone, vil vedkommende se frister i sin lokale tid, hvis vedkommende for eksempel er udenlands. Det samme gør sig gældende, når der indtastes dato og klokkeslæt i for eksempel frister eller søgninger. Andre F2-brugere, der er i en anden tidszone, vil se dato og klokkeslæt i deres egen tidszone.

Dato og klokkeslæt, der bliver genereret på serveren, vil altid blive vist i serverens tidszone. Det kan for eksempel være omdannelse af Word-filer til PDF med videre.

Muligheden for denne opsætning er en konfigurationsindstilling, som skal konfigureres i samarbejde med cBrain.

Fanen ”Sagsforløb” (tilkøbsmodul)

Hvis modulet F2 Procesunderstøttelse er tilkøbt, vises fanen ”Sagsforløb”. Her er det muligt at ændre i opsætningen tilknyttet sagsforløbet.

image
Figur 37. Opsætning – ”Sagsforløb”

De enkelte muligheder gennemgås i det følgende:

Funktion Beskrivelse

”Redigeringstilstand for sagens oplysninger”

Vælg redigeringstilstand for sagens oplysninger, når brugeren åbner sagsforløbet. Vælg mellem:

image
Figur 38. Redigeringstilstand for sagens oplysninger

Vælg imellem:

  • ”Manuelt”

  • Redigér automatisk, spørg om at gemme”.

”Når jeg åbner et sagsforløb, skal denne opgave være valgt”

Vælg, hvordan der skal navigeres fra den valgte proces i sagsforløbet. Der indstilles, hvor brugeren står i sagsforløbet, når brugeren åbner sagsforløbet. Vælg mellem:

image
Figur 39. Redigeringstilstand for sagens oplysninger

Vælg imellem:

  • ”Vis det på den måde, opretteren af sagsforløbet anbefaler”

  • ”Vælg ikke en opgave”

  • ”Vælg den første opgave”

  • ”Vælg den første uafsluttede opgave”.

Fanen ”Ikke til stede”

På fanen ”Ikke til stede” er det muligt at opsætte et autosvar (out of office-besked). Autosvaret er gældende ved intern kommunikation i F2. Skal eksterne afsendere også modtage et autosvar, skal dette synkroniseres til organisationens pågældende e-mailkonto.

image
Figur 40. Opsætning – ”Ikke til stede”

De enkelte muligheder gennemgås i det følgende:

Funktion Beskrivelse

”Aktivér ”Ikke til stede””

Sæt hak i tjekboksen for at angive, at brugeren ikke er til stede på grund af f.eks. ferie, sygefravær, barsel eller lignende. Når hakket sættes, aktiveres ”Ikke til stede”-funktionen, som sender et autosvar ud, når brugeren modtager intern post i F2.

Hvis der ikke er sat en ”Til-dato” i ”Jeg er ikke til stede i denne periode” skal hakket fjernes manuelt, når brugeren igen er til stede.

Derudover ændres brugerens ikon til ”Ikke til stede”, som vist i eksemplet nedenfor. Holdes markøren hen over brugeren på deltagerlisten i chats eller noter, fremgår det, at brugeren ikke er til stede, og hvornår brugeren er tilbage igen med den ”Til-dato” der er angivet i ”Jeg er ikke til stede i denne periode:”.

image
Figur 41. Ikke til stede i chat

”Jeg er ikke til stede i denne periode:”

Angiv i hvilken periode brugeren ikke er til stede. Her kan skrives en dato, eller der kan vælges en dato fra kalenderen.

”Ikke til stede” aktiveres automatisk, når den angivne periode starter og deaktiveres automatisk, når den angivne periode slutter.

”Besked (sendes kun én gang til hver afsender)”

Angiv det autosvar, der sendes, når andre brugere prøver at kontakte brugeren via F2 under fraværet.

Autosvaret sendes kun én gang til hver afsender. Hvis brugeren får flere e-mails fra samme afsender, får afsenderen kun modtagerens autosvar én gang.
NOTE

Det er muligt at gemme ”Ikke til stede”-indstillinger som bruger, mens man er logget ind på vegne af en anden bruger. Andre brugerindstillinger gemmes ikke, når der logges af, eller der skiftes til en anden på vegne af-bruger.

Fanen ”På vegne af mig”

På fanen ”På vegne af mig” er det muligt at tildele en anden bruger rettigheder til at agere på vegne af brugeren. Det kan f.eks. anvendes, når en sekretær skal kunne agere på vegne af en chef eller når en kollega skal kunne agere på vegne af en bruger, når denne ”ikke er til stede” i F2 pga. ferie eller sygdom.

image
Figur 42. Opsætning – ”På vegne af mig”

De enkelte muligheder gennemgås i det følgende:

Funktion Beskrivelse

”På vegne af mig”

Er der givet på vegne af-rettigheder til en anden bruger, ses følgende i oversigten:

  • Hvem rettigheden er givet til.

  • Området, der er givet rettighed til.

  • Hvor længe rettigheden er aktiv.

En rettighed tilbagekaldes/slettes ved klik på imageud for den tildelte på vegne af-rettighed i oversigten.

På vegne af-rettigheder slettes automatisk, hvis den dato, der er angivet i ”Aktiv til” er overskredet.

image
Figur 43. Oversigt over ”På vegne af mig”

”Vis på vegne af oprettet af administratorer”

Sæt hak i feltet ”Vis på vegne af oprettet af administratorer” for at vise de ”på vegne af”-rettigheder i oversigten, som er tildelt af en bruger med privilegiet ”På-vegne-af-administrator”.

”Ny ”På vegne af mig””

Åbner nedenstående dialog.

image
Figur 44. Giv på vegne af-rettigheder

Angiv følgende:

  • I feltet ”Bruger” angives, hvilken kollega der skal agere på vegne af brugeren.

  • I feltet ”Område” vælges, hvad kollegaen med på vegne af-rettigheden skal kunne. Her vælges mellem ”Kan udføre alle handlinger” som betyder at kollegaen kan udføre alle handlinger på vegne af brugeren og ”Kan håndtere godkendelser” (tilkøbsmodul), som betyder, at kollegaen kan udføre godkendelseshandlinger på vegne af brugeren.

  • I feltet ”På vegne af” angives, hvem kollegaen agerer på vegne af.

  • I feltet ”Aktiv” angives den tidsperiode, som på vegne af-rettigheden gælder i. En kollega gives derved på vegne af-rettigheder i en begrænset tidsperiode. Udfyldes ingen værdier i felterne ”Fra” og ”Til”, gives der på vegne af-rettigheder i en ubegrænset periode.

  • Der afsluttes med klik på OK for at tildele på vegne af-rettigheden.

NOTE

Det er muligt at gemme ”På vegne af”-indstillinger som bruger, mens man er på vegne af en anden bruger. Andre brugerindstillinger gemmes ikke, når der logges af, eller når der skiftes til en anden på vegne af-bruger.