Introduktion til F2 Funktionspostkasser
Tilkøbsmodulet F2 Funktionspostkasser imødekommer behovet for at have flere e-mailadresser knyttet til samme enhedsindbakke, uden der ændres i organisationens enhedsstruktur. Der kan således knyttes flere e-mailadresser til en enhed i F2 ud over enhedens allerede eksisterende standard-e-mailadresse.
F2 Funktionspostkasser understøtter en hurtig og effektiv håndtering af enhedsindbakker for brugere, som udfører opgaver i flere enheder, som det kan være tilfældet i servicecentre, og de heraf afledte behov for rolleskift.
Endvidere sikrer F2 Funktionspostkasser en intuitiv håndtering af enhedsindbakker, herunder et samlet overblik over alle enhedsindbakker, som den enkelte bruger administrerer. Det betyder, at brugeren ikke skal skifte jobrolle for at se indkommet materiale i de enkelte enhedsindbakker, men kan se alt med den jobrolle, som brugeren aktuelt er logget ind med.
Brugeridentifikation anvendes til at foretage rolleskift. F2 vil foreslå brugeren et rolleskift, hvis den pågældende brugers jobrolle ikke matcher den ansvarlige enhed for en akt eller sag. På den måde skal brugeren ikke forholde sig til sin aktuelle jobrolle, men kan koncentrere sig om håndteringen af det indkomne materiale.
F2 sørger således for, at brugeren skifter jobrolle, hvis der er behov for det i forbindelse med håndteringen af en given enheds lister. Det frigiver tid for brugeren og letter arbejdet med flere enhedsindbakker.