Administrator

Opret standardindstillinger for højrekliksmenuer

En bruger med privilegiet "Indstillingsadministrator" kan oprette standardindstillinger for højrekliksmenuer. Det gøres fra dialogen "Standardindstillinger" på fanen "Administrer standardindstillinger".

standard right click
Figur 1. Opret standardindstillinger for højrekliksmenuer

Emneord administreres som værdilister

Du administrerer nu emneord via dialogen "Administration af værdilister".

value lists keywords
Figur 2. Emneord findes nu under "Administration af værdilister"

Du kan søge efter fagområder og emneord via søgefeltet i dialogen.

Derudover er der indført ny funktionalitet til administration af emneord og fagområder. Der er nu samme muligheder for emneord som for andre værdilister.

Følgende funktioner for fagområder kan tilgås fra højrekliksmenuen:

  • Opret emneord

  • Omdøb

  • Deaktivér

  • Slet fagområde

  • Sortér

  • Importér

  • Eksportér

  • Ret egenskaber.

Emneord er underordnet fagområder og har følgende højrekliksfunktioner:

  • Omdøb

  • Deaktivér

  • Slet emneord

  • Sortér

  • Eksportér

  • Importér

  • Ret egenskaber.

Flere dialoger relateret til fagområder og emneord har desuden fået et forbedret design, for eksempel dialogen "Opret emneord".

new keyword dialogue
Figur 3. Ny dialog til oprettelse af emneord
Administration af emneord kræver fortsat privilegiet "Emneordsadministrator". Privilegiet giver ikke adgang til at administrere andre værdilister end emneord.

Menupunkt til at slette standardlister og enhedslister har nyt navn

Når du højreklikker på en standardliste eller enhedsliste, hedder menupunktet til at slette listen nu "Slet søgning for alle".

delete search everyone
Figur 4. Menupunktet "Slet søgning for alle"

Det er kun administratorer, der kan slette standardlister og enhedslister. Højreklikker du på en personlig søgning, hedder menupunktet fortsat "Slet søgning" og sletter kun søgningen for dig selv.

Ny dialog viser status for sagsforløbsscripts

Dialogen "Sagsforløbsscripts" viser en statusoversigt over et sagsforløbs scripts.

En bruger med privilegiet "Sagsforløbsscriptsadministrator" kan tilgå dialogen fra fanen "Sagsforløb" i sagsvinduet.

case guide scripts button
Figur 5. Menupunktet "Sagsforløbsscripts" på fanen "Sagsforløb"

I dialogen kan du vælge et script for at få en oversigt over scriptets trin og status. Dialogen indeholder også en række menupunkter til behandling af scripts.

case guide scripts
Figur 6. Se status for sagsforløbsscripts

Brug Microsoft Graph API i stedet for EWS-protokollen

Det er muligt at konfigurere serverprogrammerne MailImport og MailImportService til at kommunikere med Exchange Online ved hjælp af Microsoft Graph API i stedet for EWS-protokollen. Det skyldes, at Microsoft udfaser EWS i Exchange Online den 1. oktober 2026.

Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.

Bestem linktype for F2-elementer

Det er muligt at bestemme, om links til sager, akter, dokumenter og parter kan kopieres som f2p-links, https-links eller begge dele.

https link
Figur 7. Kopiér link

Samme funktionalitet er indført i F2 Touch.

Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.

Mulighed for at adskille F2-systemer visuelt fra hinanden

Der er indført en konfiguration, der gør det muligt at adskille F2-systemer visuelt fra hinanden. Du kan definere et mærkat bestående af en baggrundsfarve, et ikon og en tekst. Mærkatet optræder i øverste højre hjørne i alle vinduer i F2 og gør opmærksom på, at det pågældende F2-system for eksempel er et testsystem.

system label
Figur 8. Eksempel på mærkat i hovedvinduet
Mærkater kan kun konfigureres for F2 Desktop.
Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.