Håndtering af fraser
Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 11. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes. |
I F2 håndteres fraser i et samlet frasearkiv. Frasearkivet administreres med separate frasedokumenter via dialogen ”Fraseadministration” på fanen ”Indstillinger”. I det følgende beskrives funktioner til håndtering af fraser via ”Fraseadministration”.
Dialogen ”Fraseadministration”
Fraser håndteres via menupunktet Fraseadministration på fanen ”Indstillinger” i hovedvinduets bånd.
Brugere skal tildeles privilegiet ”Fraseadministrator” for at kunne redigere fraser. |
Klik på Fraseadministration, så dialogen ”Fraseadministration” åbner.
Dialogen viser en liste af fraser, preview af en valgt frase og en række funktioner knyttet til vedligeholdelse af fraser. I dialogen er det bl.a. muligt at oprette nye fraser, redigere og kopiere eksisterende fraser samt filtrere i fraserne ved hjælp af metadata.
Fraserne kan endvidere grupperes og sorteres efter oprettede grupper. Læs mere om gruppering af fraser.
I det følgende gennemgås de enkelte funktioner i dialogen ”Fraseadministration”.
Funktion | Beskrivelse | ||
---|---|---|---|
Klik på Ny frase for at åbne dialogen ”Opret ny frase”. Her uploades et frasedokument med den ønskede frase, og relevante metadata som navn, beskrivelse og en eller flere grupper udfyldes. Figur 3. Dialogen ”Opret ny frase”
Læs mere om oprettelse af nye fraser. |
|||
Vælg den frase, der skal rettes, og klik på Ret. Frasedokumentet med den pågældende frase åbner i Word, hvorfra den kan redigeres. Læs mere om redigering af fraser. |
|||
Hvis du vil oprette en frase, som ligner en eksisterende frase, kan du kopiere det pågældende frasedokument ved klik på Kopiér. Dialogen ”Opret ny frase fra kopi” åbner. Figur 4. Dialogen ”Opret ny frase fra kopi”
Her giver du den nye frase et navn. Selve frasedokumentet, beskrivelsen og grupperingen er kopieret fra den oprindelige frase. Beskrivelse og gruppering kan ændres direkte i dialogen, inden der klikkes på OK. Klik herefter på Ret for at ændre i det nye frasedokument (se ovenstående felt). Læs mere om kopiering af fraser. |
|||
Klik på Egenskaber, når en frase er valgt, for at åbne nedenstående dialog. Du kan udfylde feltet "Beskrivelse", og vælge en eller flere grupper via dropdown-menuen. Læs mere om gruppering af fraser. Figur 5. Dialogen ”Egenskaber”
Klik på OK for at gemme ændringerne. Hvis du klikker på Fortryd, gemmes ændringerne ikke. |
|||
Du kan rette en frases gruppe/grupper ved at markere den pågældende frase og klikke på Ret gruppe. I dialogen ”Vælg grupper” ændrer du frasens grupper. Fraserne kan tilknyttes en eller flere grupper. Figur 6. Ret gruppe i dialogen ”Fraseadministration”
Læs mere om rettelse af en gruppe. |
|||
Klik på Slet for at slette fraser.
Læs mere om sletning af fraser. |
|||
Det kan være hensigtsmæssigt at importere flere fraser til F2 på én gang. Klik på Importér for at åbne en dialog, hvorfra et dokument med fraser kan importeres lokalt fra computeren eller et andet medie.
Læs mere om import af fraser. |
|||
For at eksportere fraser ud af F2, vælger du de pågældende fraser. Klik på Eksportér. Alle de valgte fraser eksporteres dermed ud af F2 i et samlet dokument, som kan gemmes lokalt på computeren eller et andet medie. Læs mere om eksport af fraser. |
|||
Klik på Opdater for at opdatere listen over fraser. |
|||
Klik på Gruppeadministration for at åbne nedenstående dialog. Figur 7. Dialogen ”Administration af værdilister”
Her kan du oprette nye grupper og redigere eller inaktivere eksisterende grupper.
Læs mere om vedligeholdelse af grupper. |
|||
Når du retter i et frasedokument, oprettes en ny version. Vælg et frasedokument fra listen og klik på Versioner for at få vist tidligere versioner af det pågældende frasedokument. Efterfølgende kan du vælge, hvilken version af frasedokumentet der skal være den gældende for frasen. Læs mere om versionering af fraser. |
|||
Der er muligt at bruge en låsemekanisme, så kun én bruger ad gangen kan redigere i dialogen ”Fraseadministration”. Læs mere om låsemekanismen. |
I næste afsnit gennemgås en række udvalgte funktioner hørende til dialogen ”Fraseadministration”.
Filtrér efter frase
Du kan filtrere i metadata for fraserne i dialogen "Fraseadministration" for at finde en specifik frase.
Du kan filtrere i følgende metadatafelter:
Felt | Beskrivelse |
---|---|
”Navn” |
Filtrér efter frasens navn med fritekst. |
”Gruppe” |
Vælg en eller flere grupper af fraser i dropdown-menuen. Kun fraser, der er tilknyttede de valgte grupper, fremvises derefter i listen over fraser. Figur 9. Vælg frasegruppe
|
”Senest ændret” |
Filtrér efter fraser, der er ændret inden for et valgt tidsinterval. Klik på på dropdown-menuen for at vælge en start- og slutdato i de to felter. Klik derefter på Søg. Figur 10. Søg efter tidsinterval
|
”Sidst opdateret af” |
Filtrér efter fraser, der sidst er opdateret af en valgt bruger. |
Opret ny frase
Inden du opretter en ny frase i F2, skal frasen oprettes i et dokument uden for F2. Dette gøres i Word, hvor frasen skrives i et almindeligt dokument og gemmes lokalt på computeren eller et andet medie. Formateringen (font, fontstørrelse m.m.) i Word-dokumentet bevares, når frasen flettes ind i en dokumentskabelon. Det er derfor vigtigt, at dokumentet med frasen gemmes med den ønskede formatering.
Det er muligt at lade skabelonen, som frasen indsættes i, styre formateringen af frasen. Dette gøres ved at oprette en frase uden formatering. I Word-dokumentet markeres al tekst, og der klikkes på Clear All Formatting i menugruppen ”Font”. |
Klik på Ny frase i "Fraseadministration", når dokumentet er klargjort og gemt uden for F2. Herefter åbner dialogen "Opret ny frase".
Giv frasen et navn og en beskrivelse i dialogen "Opret ny frase". Derudover kan du tildele frasen en eller flere grupper. Klik på Vælg dokument og vælg det gemte Word-dokument lokalt på computeren eller et andet medie. Klik på OK for at oprette frasen.
Ret frase
Du kan redigere teksten i en frase i frasedokumentet. Vælg den pågældende frase på listen over fraser i ”Fraseadministration”, og klik på Ret i båndet eller i højrekliksmenuen.
Frasedokumentet åbner i Word, hvor det kan redigeres og tilrettes. Gem Word-dokumentet og afslut det. Frasedokumentet er nu tilrettet.
Kopiér frase
Ønsker du at oprette en frase, som skal ligne en eksisterende frase, kan du kopiere det pågældende frasedokument ved klik på Kopiér, eller ved at vælge Kopiér i højrekliksmenuen.
Dialogen ”Opret ny frase fra kopi” åbner. Giv den nye frase et navn. Selve frasedokumentet, beskrivelsen og grupperingen er kopieret fra den oprindelige frase. Beskrivelse og gruppering kan du ændre direkte i dialogen, inden du klikker på OK, så den nye frase oprettes.
Du kan efterfølgende ændre frasedokumentet for den nye kopierede frase ved at klikke på Ret (se afsnittet Ret frase).
Ret gruppe
Det er muligt at rette en frases gruppe/grupper. Markér den pågældende frase og klik på Ret gruppe i båndet. I dialogen ”Vælg grupper” foretager du den ønskede ændring.
Fraserne kan tilknyttes en eller flere grupper. Klik på OK når du har valgt gruppen/grupperne i dialogen, som er vist nedenfor.
F2 giver besked, når fraserne er blevet tilknyttet gruppen/grupperne.
Det er muligt at tilknytte en eller flere grupper til flere fraser på en gang. Dette gøres ved at holde Ctrl-tasten nede, samtidigt med at de ønskede fraser markeres. Klik herefter på Ret gruppe for at åbne dialogen ”Vælg grupper”, og tilknyt så de valgte fraser til den pågældende gruppe/grupper. |
Slet frase
Slet fraser ved at markere dem og klikke på Slet i båndet.
Kun fraser, der ikke er i brug, kan slettes. |
Derefter åbner dialogen nedenfor.
I dialogen er det muligt at slette frasen permanent. Klik på Ja for at slette frasen permanent. Klik på Nej for at beholde frasen.
Importér fraser
Det kan være hensigtsmæssigt at importere flere fraser til F2 på én gang. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis et eksisterende frasearkiv skal oprettes i F2, eller der skal oprettes mange fraser på én gang. For at importere fraserne til F2 skal fraserne samles i et Word-dokument uden for F2. I dokumentet skal fraserne skrives med en bestemt syntaks, som sikrer, at fraserne oprettes med den ønskede tekst, navn samt eventuel beskrivelse og gruppe(r).
Hver frase skal være omkranset af en start- og slutkode. Det vil sige, at en frase starter med $start_<frasenavn>$ og slutter med $end_<frasenavn>$. Selve fraseteksten skrives imellem de to koder.
Det er også muligt at tilføje en beskrivelse samt én eller flere grupper til en frase. Her bruges koderne ”Description:” for beskrivelse og ”Groups:” for grupper. Skal der tilføjes flere grupper til samme frase, adskilles de med et komma.
En gruppe skal være oprettet i F2 i forvejen via Gruppeadministration, ellers ignorerer F2 den, når dokumentet importeres. |
Nedenfor vises et eksempel på et dokument, hvor en række fraser er samlet i et dokument. De enkelte koder er markeret med rødt. Det er desuden muligt at anvende flettekoder (flettekoder administreres med modulet F2 Flettekoder) og links i fraseteksten.
Fraserne, der importeres til F2, følger præcis den formatering (fonttype, fontstørrelse, linjeskift m.m.), de er skrevet med i dokumentet. Det vil sige, at hvis der er et linjeskift mellem startkode og frasetekst, vil dette linjeskift også fremgå, når frasen flettes til en dokumentskabelon.
Det er muligt at lade skabelonen, som frasen indsættes i, styre formateringen af frasen. Dette gøres ved at oprette en frase uden formatering. I Word-dokumentet markeres al tekst, og der klikkes på Clear All Formatting i menugruppen ”Font”. |
Når alle de ønskede fraser er samlet i et Word-dokument med de rigtige start- og slutkoder, importeres dokumentet til F2.
Klik på Importér i dialogen ”Fraseadministration” for at åbne dialogen ”Importer fraser”. Her kan et Word-dokument med fraser importeres.
Når du klikker på Åbn vises nedenstående dialog.
Dialogen giver en oversigt over, hvor mange fraser der importeres, hvilke der bliver overskrevet, og hvilke der er nye. Her vælger du enten Importér eller Fortryd.
Alle fraserne fra dokumentet oprettes nu i F2 på separate frasedokumenter. F2 giver besked, når fraserne er importeret.
Importeres der fraser med navne, der allerede eksisterer i F2, overskrives de eksisterende fraser med den importerede frasetekst. |
Eksportér fraser
Du kan eksportere fraser fra F2. Dette kan for eksempel være brugbart, hvis flere fraser skal opdateres eller redigeres på én gang.
Fraserne eksporteres ud af F2 i et samlet dokument. Når fraserne er blevet opdateret eller tilrettet, kan dokumentet importeres til F2 igen.
Vælg de fraser, der skal eksporteres, i listen over fraser i ”Fraseadministration”, og klik herefter på Eksportér.
F2 samler alle de valgte fraser i dokumentet PhraseExport.docx og åbner dialogen ”Eksportér fraser”, hvor dokumentet kan gemmes lokalt på computeren eller et andet medie.
I dokumentet PhraseExport.docx fremgår alle de eksporterede fraser på en samlet liste. Listerne fremgår med start- og slutkode og selve fraseteksten imellem. Derudover fremgår frasernes beskrivelser og grupperinger også af dokumentet.
Du kan nu redigere eller opdatere fraserne direkte i Word-dokumentet. Efterfølgende kan du importere dokumentet tilbage i F2. Læs mere om import af fraser.
Importeres der fraser med navne, der allerede eksisterer i F2, overskrives de eksisterende fraser med den importerede frasetekst. |
Gruppér fraser
I F2 kan fraser eksempelvis grupperes efter specifikke sagsforløb eller emner. Vælg den pågældende frase fra listen over fraser og klik på Egenskaber. Du kan også vælge Egenskaber i højrekliksmenuen som vist på billedet.
Dialogen ”Egenskaber” åbner. Vælg den relevante gruppe i dropdown-menuen. Klik på OK, og frasen er nu tilknyttet gruppen. En frase kan tilknyttes flere grupper på én gang.
Fraser kan også tilknyttes en eller flere grupper, når de oprettes eller importeres. Se mere i afsnittene Opret ny frase og Importér fraser. |
Gruppeadministration
Du kan vedligeholde grupper ved klik på Gruppeadministration, hvorefter dialogen ”Administration af værdilister” åbner.
Det er kun brugere med privilegiet ”Værdilisteadministrator”, der har adgang til at oprette og redigere grupper. |
I dialogen ”Administration af værdilister” kan du oprette nye grupper. Derudover kan du redigere eller inaktivere eksisterende grupper under værdilisten ”Grupper til fraseadministration”.
En ny gruppe opretter du ved at højreklikke på listen ”Grupper til fraseadministration” og efterfølgende på Opret. Der oprettes nu en ny gruppe med navnet ”Ny”. Du kan efterfølgende omdøbe den til det ønskede navn. Klik på OK. Gruppen er nu oprettet.
Det er ikke muligt at slette en ny gruppe, når den er oprettet. Den kan kun deaktiveres. |
Du kan udføre en række handlinger på gruppen via højrekliksmenuen, når du vælger en gruppe.
Det er muligt at:
-
Omdøbe gruppens navn
-
Deaktivere gruppen
-
Fremvise gruppens egenskaber.
Versioneringer af fraser
Rettes der i et frasedokument, oprettes en ny version. Markér en frase og klik på Versioner i ”Fraseadministration” for at se tidligere versioner af et frasedokument. Dialogen ”Fraseversioner” åbner.
I dialogen ”Fraseversioner” vises en liste over alle versioner af det pågældende frasedokument med information om, hvornår frasedokumentet er ændret, hvilken bruger der senest har ændret frasedokumentet samt versionsnummeret. I højre side vises et preview af den valgte version. Se figuren nedenfor.
En tidligere version kan gøres gældende igen ved at markere den pågældende version, og herefter klikke på Gør til aktiv version. Der oprettes en ny version af det tidligere frasedokument, som nu er det gældende. Herefter kan dialogen lukkes.
Låsemekanisme
Der er muligt at bruge en låsemekanisme, så kun én bruger ad gangen kan redigere i dialogen "Fraseadministration”.
Hvis en bruger vælger ”Lås op”, kan både den pågældende bruger og andre brugere miste ændringer, der ikke er gemt. Funktionen deaktiveres, hvis ingen andre brugere har låst i dialogen.