Konfiguration af F2 Digital Post (Næste generation)

Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 11. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes.

F2 Digital Post (Næste generation) kan konfigureres på installationsniveau i forhold til din organisations behov. Konfigurér følgende i samarbejde med cBrain:

  • Begræns hvilke CPR- og CVR-numre der kan sendes Digital Post til. Dette kan, for eksempel, benyttes i forbindelse med test. Denne konfiguration er som standard slået fra.

  • Vælg en standardmodtager for Digital Post, og om denne standardmodtager skal modtage al indkommen Digital Post inklusive svar på Digital Post sendt fra F2.

  • Understøt flere Digital Post-postkasser i F2, så indkommende Digital Post automatisk fordeles til specifikke enheders eller brugeres indbakker.

  • Understøt forskellige hovedpostkasser for flere myndigheder på samme F2-installation.

  • Vælg, om modtageren skal kunne besvare Digital Post.

  • Send Digital Post som obligatorisk, uagtet om modtageren er fritaget. Bemærk, at det kun er visse myndigheder, der har beføjelse til dette.

  • Brug aktdokumentet som hoveddokument. Hoveddokumentet udgør Digital Post-beskeden.

  • Opsæt et kontaktpunkt for Digital Post-modtagersystemer for at kunne modtage svar på Digital Post sendt fra F2 i F2, når et andet system er det primære modtagersystem.

Ovenstående liste over mulige konfigurationer i forbindelse med F2 Digital Post (Næste generation) er ikke udtømmende. cBrain anbefaler, at konfigurationer foretages i samarbejde med cBrain.