Aktens dokumentområde

Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 12. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes.

Til højre i aktvinduet er dokumentområdet, hvor aktdokumentet og aktens vedhæftede dokumenter ligger. Marker et dokument i dokumentområdet for at se et preview af dokumentet i aktens skriverude. Dobbeltklik på et dokument for at redigere det. Dokumentet åbner i det relevante program.

image
Figur 1. Dokumentområdet

I dokumentområdet kan du ændre rækkefølgen på dokumenterne, når akten er i redigeringstilstand. Træk i et dokument for at flytte det. Rækkefølgen kan være vigtig, hvis du for eksempel skal udskrive den samlede akt som PDF.

Udvid dokumentområdet

Du kan udvide dokumentområdet ved at klikke på Udvid dokumentområdet nederst i dokumentområdet.

image
Figur 2. Udvid aktvinduets dokumentområde

Minimér dokumentområdet igen ved at klikke på Minimer dokumentområdet.

Du kan ændre bredden på dokumentområdet ved at trække i dets grå kant med markøren. Når aktvinduet åbnes, har dokumentområdet som standard den senest valgte bredde for den pågældende aktvisningstype. I dialogen "Personlige indstillinger" kan du vælge, om F2 skal huske bredden af dokumentområdet.

Ikoner for vedhæftede dokumenter

Ikonet, der vises i dokumentområdet, for et vedhæftet dokument, afhænger af brugerens installerede programmer. F2 viser altid ikonet for det program, som brugerens computer har som standardprogram for en given filtype. Det er også det program, et vedhæftet dokument åbner i, når du åbner det fra F2.

image
Figur 3. Ikoner for vedhæftede dokumenter

Højrekliksmenu på vedhæftet dokument

Højreklik på et dokument i dokumentområdet for at vælge funktioner til at redigere og arbejde med dokumentet. Menupunkterne i højrekliksmenuen afhænger af, hvilken type dokument du klikker på, og hvilke moduler og konfigurationer der er valgt i din F2-installation.

Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.

Følgende tabel forklarer de enkelte funktioner i højrekliksmenuen.

Ikon Funktion Beskrivelse

pencil

Ret dokument

Er aktiv, når du har rettighed til at rette dokumentet. Funktionen åbner den vedhæftede fil i det relevante redigeringsprogram, eksempelvis Word, Excel eller PowerPoint.

Du skriver, gemmer og lukker i redigeringsprogrammet. Når dokumentet lukkes, opdateres dokumentet automatisk på akten.

Læs mere om redigering af dokumenter.

eye

Vis i skrivebeskyttet tilstand

Åbner den vedhæftede fil i skrivebeskyttet tilstand i det relevante redigeringsprogram, eksempelvis Word, Excel eller PowerPoint.

Da dokumentet er i skrivebeskyttet tilstand, kan du ikke opdatere dokumentet i F2 ved brug af denne funktion.

anonymise

Anonymisér dokument

Åbner dokumentet i Cleardox, hvor du kan arbejde med anonymisering af dokumentet. Dokumentet skal være i PDF-format.

Integration til Cleardox er en del af modulet Aktindsigt, Avanceret.

pdf

Vis PDF

Åbner dokumentet som PDF-fil.

export

Eksportér fil…

Åbner et Windows Stifinder-vindue, som gør det muligt at gemme en kopi af dokumentet på din computer.

Hvis du eksporterer et aktdokument, kan du gemme det som en html-fil, der kan bruges som en e-mailskabelon i forbindelse med et sagsforløb.
Det er gennem en konfiguration muligt at simplificere eksport af dokumentkopier. Er konfigurationen slået til, kan du eksportere kopier af dokumenter ved at trække dem fra F2 og slippe dem et relevant sted på din computer, såsom i Outlook. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.

replace

Erstat indhold

Åbner et Windows Stifinder-vindue, og lader dig erstatte det vedhæftede dokument med et andet dokument. Det er ikke muligt at erstatte indhold, hvis dokumentet er i redigeringstilstand.

signature

Indsæt min underskrift

Indfletter en eventuel underskriftsfrase i dokumentet. Kræver modulet F2 Underskrevet Godkendelse.

check out

Tjek ud/Tjek ind/Annuller tjek ud/Åbn tjek ud mappe

Gør det muligt at tjekke et vedhæftet dokument ud af F2 til den lokale computer og arbejde videre uden for F2 for senere at tjekke dokumentet ind igen. Funktionen anvendes, når der skal arbejdes offline med dokumenter.

Læs mere i afsnittet Tjek dokumenter ud og ind.

delete

Slet

Sletter det vedhæftede dokument på akten. Funktionen åbner en dialog, hvor du har mulighed for at oprette en ny version af akten. Det gør det muligt at finde dokumentet på den tidligere version af akten.

Det er kun muligt at slette et dokument, hvis brugeren har rettigheder til at redigere i akten, og akten ikke er låst.

paperclip

Vedhæft som PDF

Danner og vedhæfter en PDF-kopi af et vedhæftet dokument direkte fra aktvinduet.

Kopien får samme titel som det oprindelige dokument. Dens placering følger systemindstillingen for, om vedhæftede dokumenter placeres øverst eller nederst i dokumentområdet.

pdf

Upload ny PDF…

Giver mulighed for at uploade en PDF-fil som PDF-version af det vedhæftede dokument. Dette anvendes typisk, når et originalt dokument er adgangsbeskyttet, men der stadig er behov for at have en PDF-version, der fortæller lidt om indholdet af dokumentet, som alle kan se.

restore

Gendan PDF

Giver mulighed for at tvinge systemet til at lave en ny PDF-version af dokumentet. Dette kan være relevant, hvis den nuværende PDF-version ikke ser ud som forventet.

send format

Vælg afsendelsesformat

Er akten en e-mail, kan du vælge i hvilket format vedhæftede dokumenter skal afsendes i.

Du kan vælge imellem:

  • Medtag vedhæftede fil som PDF.

  • Medtag vedhæftede fil i oprindeligt format.

  • Medtag vedhæftede fil i oprindeligt format renset for metadata.

Valg af afsendelsesformat kræver modulet Metadata Remover.

document version

Vis dokumentversioner

Åbner vinduet "Dokumentversioner", som viser en liste over tilgængelige versioner af dokumentet.

Læs mere om Dokumentversioner.

cancel edit

Annuller brugers redigering

Er kun vist, hvis en anden bruger er i gang med at redigere dokumentet. Funktionen annullerer brugerens mulighed for at gemme dokumentet i F2.

properties

Egenskaber

Åbner dialogen "Egenskaber", der viser dokumentets egenskaber.

copy link

Kopier link til dokument

Kopierer et link til dokumentet og placerer det i udklipsholderen.

Tjek dokumenter ud og ind

Du kan tjekke et dokument ud af F2 og lægge det lokalt på computeren. Når dokumentet er tjekket ud, kan du arbejde på det, mens F2 er offline. Det kræver "Skriveadgang til dokumenter" at kunne tjekke et dokument ud.

"Tjek ud" fungerer på følgende måde:

  1. Sæt akten med det relevante dokument i redigeringstilstand.

  2. Højreklik på det dokument, der skal tjekkes ud, og vælg Tjek ud.

  3. Dokumentet bliver lagt i mappen: %appdata%\Roaming\cBrain\F2\F2 Tjek ud\\{unikt id}\.

  4. Dokumentet er midlertidigt låst i F2, mens det er tjekket ud. F2 markerer det med et hængelåssymbol på det udtjekkede dokument i dokumentområdet. Hvis en bruger forsøger at redigere et dokument, der er tjekket ud af en anden bruger, blokerer F2 for redigering med en fejlbesked.

  5. For at lægge det redigerede dokument tilbage i F2, åbner du dets akt i redigeringstilstand. Højreklik på dokumentet i F2 og vælg Tjek ind. F2 identificerer automatisk den lokale kopi af dokumentet og erstatter den tidligere version på akten.

Det er muligt at annullere en anden brugers udtjek, hvis du eksempelvis skal overtage arbejdet med dokumentet. Højreklik på det udtjekkede og låste dokument, og klik på Annullér brugers redigering. Herefter kan dokumentet tjekkes ud på ny. Du kan annullere en brugers udtjek, uanset om akten er i læse- eller redigeringstilstand.

Forskellen på ”Eksportér fil…” og ”Tjek ud” er følgende:

  • Ved ”Eksportér fil…” vælger brugeren selv, hvor dokumentet skal placeres på den lokale computer. F2 holder ikke styr på, at dokumentet er kopieret ud af F2. Flere brugere risikerer derfor at arbejde på samme materiale på samme tid.

  • Ved ”Tjek ud” kopieres dokumentet til en bestemt F2 Windows-mappe med et unikt id. F2 holder styr på, at dokumentet er tjekket ud. Det gør det hurtigere og lettere at tjekke det rigtige, opdaterede dokument ind i F2 igen.

Dokumentversioner

F2 opretter en ny version af et dokument, hver gang en bruger redigerer og gemmer dokumentet. Den nye version bliver den aktive dokumentversion, men du har mulighed for at se tidligere versioner. I vinduet "Dokumentversioner: [Filnavn på dokument]" får du overblik over alle versioner af et vedhæftet dokument på en akt. I vinduet er det bl.a. muligt at fastholde specifikke dokumentversioner, så F2’s oprydningsjobs ikke sletter dokumentversionerne i F2’s database.

En konfiguration styrer, om vinduet "Dokumentversioner" er tilgængeligt. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.

Højreklik på et dokument, og vælg Vis dokumentversioner for at se tilgængelige versioner af det valgte dokument. Vinduet "Dokumentversioner" åbner.

image
Figur 4. Vinduet ”Dokumentversioner”

I vinduet kan du sortere dokumentversionerne efter følgende kolonner:

Kolonne Beskrivelse

Oprettelsesdato

Angiver oprettelsesdato for dokumentversionenen.

Opretter

Angiver navn på den bruger, der har oprettet dokumentversionen.

Versionsnummer

Angiver hvilket nummer i rækken dokumentversionen er. Det højeste nummer angiver den nuværende aktive dokumentversion.

Fasthold

Er der et hak i denne kolonne, angiver det, at dokumentversionen bliver fastholdt og dermed ikke bliver slettet ved en eventuel oprydning i F2s database.

Øverst i vinduet "Dokumentversioner" finder du funktioner til at arbejde med dokumentversionerne. Følgende tabel forklarer de enkelte funktioner.

Funktion Beskrivelse

Genopfrisk

Opdaterer listen med de nyeste dokumentversioner. Funktionen er særlig relevant, hvis du har haft vinduet åbent i et stykke tid, og andre brugere har gemt nye dokumentversioner af det pågældende dokument.

Åbn dokumentversion

Åbner den valgte dokumentversion i det relevante program. Dokumentet kan kun åbnes i læsetilstand, og du kan ikke gemme eventuelle ændringer, du laver til dokumentet.

Ønsker du at overskrive den aktive dokumentversion med en tidligere dokumentversion, skal du først eksportere den tidligere dokumentversion ud af F2 og derefter bruge funktionen "Erstat indhold" i højrekliksmenuen for dokumenter.

Eksporter

Åbner Windows Stifinder, hvor dokumentversionen kan gemmes på en placering på din computer, så du kan eksportere dokumentet ud af F2.

Fasthold

Fastholder dokumentversionen, så den ikke bliver slettet ved eventuelle oprydningsjobs i F2s database.

Klik på Fasthold for at åbne dialogen "Fasthold dokumentversion".

image
Figur 5. Dialogen ”Fasthold dokumentversion”

I dialogen kan du skrive en begrundelse for, hvorfor du ønsker at fastholde dokumentversionen. Klik OK for at fastholde dokumentversionen eller Fortryd for at lukke dialogen igen uden at fastholde.

Frigiv

Frigiver dokumentversionen, så den ikke længere er fastholdt og dermed vil blive slettet ved eventuelle oprydningsjobs. Funktionen er kun aktiv, når en markeret dokumentversion er fastholdt.

Åbn vinduet "Dokumentversioner" fra højrekliksmenuen følgende steder:

  • Aktvinduets dokumentområde.

  • Preview i hovedvinduet og sagsvinduet.

  • Dokumentvisning af resultatlister

F2 fastholder allerede automatisk dokumentversioner i forbindelse med godkendelseshandlinger. Bliver en godkendelse eksempelvis returneret, vil den returnerede version af dokumentet blive gemt. Disse dokumentversioner vises ikke i oversigten i "Dokumentversioner", men kan tilgås i godkendelsesloggen. Læs mere om dokumentversioner i godkendelser.

Egenskaber

Dialogen "Egenskaber" viser egenskaberne for det pågældende dokument. Du kan redigere i nogle af egenskaberne, såsom dokumentets titel og information om arkiveringsform og arkivplacering.

Akten, som dokumentet er vedhæftet, skal være i redigeringstilstand, før du kan redigere i dokumentets egenskaber.
image
Figur 6. Dialogen ”Dokumentegenskaber”

På fanebladet "Generelt" finder du følgende felter:

Felt Beskrivelse

Titel

Angiver titel på dokumentet. Du kan redigere i titlen.

Beskrivelse

Angiver en beskrivelse af dokumentet.

Eksternt ID

Angiv et eksternt ID.

Inkludér ved automatisk oprettelse af svar ved endelig godkendelse

Dokumenter kan opsættes til at blive inkluderet på en automatisk oprettet akt, når et godkendelsesforløb godkendes endeligt. Dette kræver modulet F2 Underskrevet Godkendelse.

På fanebladet "Detaljer" finder du følgende felter:

Felt Beskrivelse

ID

Angiver internt ID for dokumentet.

Filtype

Angiver filtypen på dokumentet.

Størrelse

Angiver filstørrelsen på dokumentet.

Arkiveringsform

Angiv om dokumentet er rent elektronisk og dermed 100 % arkiveret i F2, eller om dele af dokumentet (eller eventuelt hele indholdet) er arkiveret fysisk. Det kan eksempelvis være tilfældet ved modtagelse af store indbundne bøger eller kort i meget stort format, som ikke er velegnet til indskanning.

Du kan vælge mellem:

  • Helt eller delvist digitalt

  • Papir

  • Ikke relevant.

Arkivplacering

Er arkiveringformerne ”Helt eller delvist digitalt” og ”Papir” valgt i feltet "Arkivplacering", kan du her angive, hvor dokumentet kan findes, for eksempel ”Arkivet, reol 4, hylde 3, plads 5”.

Nederst på fanebladet ”Detaljer” finder du informationer om PDF-versionen af det vedhæftede dokument.

Her kan du se, om PDF-versionen er lavet af F2 eller uploadet af en bruger. Fanen viser også, hvornår PDF-versionen er lavet samt en status på PDF-genereringen af det vedhæftede dokument.