Alle forbedringer

Ting, der er nyt og spændende i 11.1.

F2 Basis

  • Dialogen, der vises ved lukning af en akt med ugemte ændringer samt ved gem af ny aktversion, er blevet forbedret. De har fået nyt ikon, titel og tekst. Derudover har dialogens knapper fået tastaturgenveje.

  • F2 beder nu om bekræftelse ved valg af "Fjern akt fra sag" i aktens højrekliksmenu i hoved- og sagsvinduet.

  • Brugerfladeteksten, der vises i forbindelse med afsendelse af e-mails, er visse steder blevet forbedret.

F2 Manager 2

  • Hvis pladsen på iPad-skærmen er begrænset, vises knapperne for godkendelser eller dagsordenspunkter ved tryk på menupunktet "Mere".

  • Det er nu muligt at oprette chats på godkendelser og møders dagsordenspunkter direkte i appen.

  • Når der tilføjes en ny chatdeltager, viser F2 Manager 2 en liste med op til 5 tidligere valgte deltagere, så det er hurtigere at vælge mellem hyppigt brugte chatdeltagere.

F2 Tilgængelighed og genveje

  • En skærmlæser kan nu læse chatbeskeder i det nye chatvindue, der blev indført med F2 version 11.

Analytics

  • Det er nu muligt at afgrænse en rapport yderligere ved at angive et tidspunkt såvel som en dato.

  • Det er nu muligt at søge i dropdown-menuer ved at indtaste de første bogstaver af det element, der ønskes fremsøgt. F2 viser matchende resultater baseret på de indtastede tegn.

  • Tastaturnavigation kan nu også bruges i dropdown-menuer i vinduet "F2 Analytics", når en skærmlæser er aktiveret.

  • Tilgængeligheden for kolonneopsætning i vinduet "F2 Analytics" er blevet forbedret, så en skærmlæser for eksempel kan læse tjekboksen "Vis som pivottabel".

  • Nu bliver første og sidste sidetal i pagineringen i vinduet "F2 Analytics" markeret med fed skrift og en blå streg ved mouseover. Dette gør det nemmere at navigere mellem sider.

Digital Post (Næste generation)

  • PDF-generering af aktdokumentet er blevet forbedret, når der sendes Digital Post med aktdokumentet som hoveddokument.

Service Builder

  • Fejlbeskederne, der vises ved upload af filer, som indeholder ugyldige felt-ID’er, er forbedret.

  • F2 viser nu en mere præcis fejlmeddelelse for designskabeloner med styringsreoler, når hyldenavn eller statuskode ikke er specificeret i startopgaven.

Sikkerhed

  • Tredjepartsbiblioteket Magick.NET-Q16-AnyCPU er blevet opdateret for at lukke et potentielt sikkerhedshul.

Søgeskabeloner

  • Det er nu muligt for kolonner af typen "Enum" at definere, hvilken egenskab der skal matche enumerationsværdien, når der søges. Der kan matches på "Abbreviation", ExternalId" eller "Title".