F2 Godkendelser

Fravælg godkendelsesnotifikationer for ”på vegne af”-brugere

Notifikationer kan fravælges ved tildeling af ”på vegne af”-rettigheder. En permanent tildeling kan foretages af en bruger med privilegiet ”På-vegne-af-administrator”.

image3
Figur 1. Vælg ”Ingen notifikationer” i dropdown-menuen

Valg af ”Ingen notifikationer” betyder, at godkendelsen ikke dukker op i ”på vegne af”-brugerens indbakke. Godkendelsen kan i stedet tilgås fra listen ”Godkendelser”.

Kopimodtagere skjules bag linket ”Vis kopimodtagere”

Kopimodtageres navne bliver nu som standard skjult bag linket ”Vis kopimodtagere” på godkendelsestrin. Klik på linket ”Vis [antal] kopimodtagere” for at få vist kopimodtagernes navne.

image4
Figur 2. Kopimodtagere er skjult bag et link

Under ”Opsætning” på fanen ”Indstillinger” i hovedvinduet er det muligt at vælge, at kopimodtagerne altid vises. Klik på fanen ”Akter”, gå til ”Godkendelser”, og sæt hak i Vis altid kopimodtagere på godkendelser.