Konfiguration af F2 Bestilling

Konfiguration af F2 Bestilling foretages på installationsniveau tilpasset den enkelte organisation og dennes arbejdsgang. Det er således muligt for organisationen at konfigurere følgende i samarbejde med cBrain:

  • Bestem, om der skal sættes hak i feltet ”Informér opretter og ’returner til’ når udført” automatisk, når en ny bestilling oprettes.

  • Vælg, om knappen Vurdér… og dets tilhørende vurderingsfelter skal være synlige eller ej. Det er også muligt at vælge, om felterne kan udfyldes af alle, eller kun af bestillingsmodtager og den, der står anført i ”Returnér til”.

  • Vælg, om en svarakt kan oprettes som en almindelig akt, en godkendelse eller begge. Hvis begge muligheder er tilladt, vælges svaraktens type i dialogen ”Vælg svartype”.

  • Bestem, om bestillingsaktens frist skal anvendes som akt- og godkendelsesfrist på svarakten i stedet for bestillingsfristen, mens bestillingsfristen skal foreslås som erindringsdato i stedet for bestillingsaktens frist.

  • Bestem, om interne godkendelser på svarakter skal vises i historikken, når den er endeligt godkendt. Der tilføjes en linje på bestillingen, og bestillingens status ændres til ”Udført”.

  • Vælg, om alle brugere kan afslutte en bestilling eller kun medarbejdere i bestillingsopretters enhed.

  • Vælg, om der skal være en forudbestemt indstilling for, hvordan bestillingsakten vedlægges svarakten. Det gør det muligt at markere enten ”Vedlæg en kopi af bilagene”, ”Vedlæg som aktbilag” eller ”Vedlæg som PDF-bilag” på forhånd i dialogen ”Ny akt”.