Modtag og behandl godkendelse

Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 13. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes.

Du modtager en godkendelse i din indbakke, når godkendelsen når trinnet, hvor du er sat på som godkender.

Hold markøren over godkendelsesikonet i resultatlisten for at se tooltip med følgende oplysninger:

  • Det aktuelle godkendelsestrin.

  • Hvem der afventes godkendelse fra.

  • Hvorvidt godkendelsen er returneret.

image
Figur 1. Modtaget godkendelse i indbakke

Åbn akten med godkendelsen for at behandle den. Som godkender har du to primære behandlingsmuligheder:

  • Godkend

  • Returner.

Efter du har godkendt eller returneret, kan du trække godkendelsen tilbage til dit trin, hvis du fortryder din godkendelseshandling. Du kan også fortryde igangsættelsen af godkendelsesforløbet.

Oversigt over godkendelsesforløbet

En godkendelsesakt indeholder en oversigt over godkendelsesforløbet, som viser de trin, godkendelsen består af. En blå markering viser, hvem der er den aktuelle godkender. I eksemplet på billedet er det Helene Høst, som er godkender på trin 1.

image
Figur 2. Godkendelsen ligger hos Helene Høst

Den følgende tabel beskriver godkenders og den ansvarliges behandlingsmuligheder.

Godkend

image

Vælg fanen "Godkend", og klik på Godkend og send til [brugernavn] for at sende godkendelsen til næste trin i forløbet.

Skriv eventuelt en bemærkning i feltet "Bemærkning".

Sidste godkender i godkendelsesforløbet vil se knappen Godkend endeligt. Ved tryk på denne knap afsluttes godkendelsesforløbet.

Returner

image

Vælg fanen "Returner", hvis godkendelsen skal returneres.

I dropdown-menuen "Returner til" vælger du, hvilket trin godkendelsen skal returneres til. Et hvilket som helst godkendelsestrin forud for dit eget trin kan vælges. Som standard er den godkendelsesansvarlige valgt.

Der er tre returneringsmuligheder:

  • Brug Returner og genoptag efter [den valgte brugers navn] for at sende godkendelsen retur til den bruger, du har valgt i dropdown-menuen "Returner til". Herefter skal godkendelsen godkendes på alle trin efter returmodtageren, før den når dit trin igen.

  • Brug Returner og genoptag hos mig for at sende godkendelsen retur til den bruger, du har valgt i dropdown-menuen "Returner til". Efter behandling hos returmodtageren genoptages godkendelsen på dit trin. Det vil sige, at godkendere, der allerede har godkendt, ikke skal godkende igen.

  • Brug Returner og genoptag efter mig for at sende godkendelsen retur til den bruger, du har valgt i dropdown-menuen "Returner til". Efter behandling genoptages godkendelsesforløbet efter dit trin. Det betyder, at du ikke får godkendelsen at se igen. Dette kaldes også en "betinget godkendelse".

Genoptag hos

image

Når en godkendelse returneres til dig, har du flere muligheder for genoptagelse. Mulighederne varierer alt efter det enkelte godkendelsesforløb. En godkendelse kan enten returneres til den ansvarlige eller til en godkender.

Eksemplet på billedet viser en godkendelse, der er returneret til den ansvarlige. Den ansvarlige har tre genoptagelsesmuligheder:

  • Genoptag hos: [Godkender på trin 1], som på billedet er brugeren Helene Høst. Dette er reelt en genstart af godkendelsen, idet alle trin skal godkende på ny.

  • Genoptag hos: [Godkender på trin 2], som på billedet er brugere Kasper Klausen. Her springer godkendelsen over trin 1, som har godkendt før returneringen.

  • Genoptag hos: [anbefalet godkender] (anbefalet). Dette er den genoptagelsesmulighed, som den returnerende godkender har anbefalet, at den ansvarlige vælger. På billedet er dette brugeren Irene Tangmose.

I løbet af et godkendelsesforløb kan aktens dokumenter eller metadata blive ændret. Hvis der er foretaget ændringer i godkendelsesakten, efter den er nået til dit trin, viser godkendelsesfanen en gul bjælke med teksten "Der er sket ændringer i aktens dokumenter/metadata".

image
Figur 3. Advarsel om ændringer i aktens dokumenter eller metadata

Klik på advarselsikonet image for at se ændringerne i en info-boks.

image
Figur 4. Ændringer i aktens dokumenter/metadata

Returner, fortryd godkendelse eller fortryd igangsættelse

Godkendelsesforløbet standses midlertidigt, når en af tre følgende handlinger sker:

Returner godkendelse

Klik på Returner for at sende godkendelsen tilbage til den ansvarlige eller til en godkender på et tidligere godkendelsestrin. Vælg den bruger, du vil returnere til, i dropdown-menuen "Returner til".

approval return drop down
Figur 5. Vælg den bruger, du vil returnere til

Når du har valgt den bruger, du vil returnere til, og eventuelt indtastet en bemærkning, har du tre forskellige returneringsmuligheder.

  • Returner og genoptag efter [brugernavn] (1): Vælg denne mulighed, hvis du vil anbefale, at godkendelsen skal godkendes på alle efterfølgende trin, før den igen når dit trin.

  • Returner og genoptag hos mig (2): Vælg denne mulighed, hvis du vil anbefale, at godkendelsen skal genoptages på dit trin, efter returneringsmodtageren har behandlet godkendelsen. Det vil sige, at godkendere på mellemliggende trin ikke skal godkende igen.

  • Returner og genoptag efter mig (3): Vælg denne mulighed, hvis du vil anbefale, at godkendelsen skal genoptages efter dit trin, efter returneringsmodtageren har behandlet godkendelsen. Det vil sige, at godkendelsen ikke vender tilbage til dit trin. Dette kaldes også en betinget godkendelse. Hvis du er sidste godkender i godkendelsesforløbet betyder det, at godkendelsen bliver endeligt godkendt, når returneringsmodtageren genoptager.

approval return options
Figur 6. Muligheder for returnering af godkendelse

Fortryd godkendelse

Du kan som godkender trække din godkendelse tilbage til dit eget trin i godkendelsesforløbet. Det vil sige, at du fortryder din godkendelseshandling, og godkendelsesforløbet derfor afventer en ny handling fra din side.

Fortryd din godkendelse ved at klikke på de tre prikker under dit trin, og klik derefter på Fortryd godkendelse.

image
Figur 7. Fortryd godkendelse

Fortrydelse af din egen godkendelseshandling påvirker ikke andres godkendelseshandlinger. Du kan kun fortryde, hvis godkendelsen ikke er endeligt godkendt.

Fortryd igangsættelse

Du kan fortryde igangsættelse af et godkendelsesforløb. Det betyder, at godkendelsen bliver trukket tilbage til den ansvarlige. Både den ansvarlige selv og godkendelsesforløbets godkendere kan fortryde igangsættelsen af en godkendelse.

Fortryd igangsættelsen af en godkendelse ved at klikke på de tre prikker på den ansvarliges trin, og klik derefter på Fortryd igangsættelse.

image
Figur 8. Fortryd igangsættelse

Du kan ikke fortryde igangsættelsen, hvis godkendelsen er endeligt godkendt.

Genoptag godkendelse

En godkendelse, der er fortrudt eller returneret, er stadig i et aktivt forløb, og den kan derfor genoptages. Du kan genoptage godkendelsen ved at klikke på Genoptag hos: [brugerens navn].

Hvilke trin en godkendelse kan genoptages på, afhænger af de handlinger, der er gået forud i godkendelsesforløbet. De følgende underafsnit beskriver mulighederne for genoptagelse under tre omstændigheder:

Genoptag efter returneret godkendelse

Mulighederne for genoptagelse når en godkendelse returneres, afhænger af den returnerende godkenders returvalg.

Du kan som godkender returnere godkendelsen til den ansvarlige eller til en godkender på et tidligere trin i godkendelsesforløbet end dit eget og anbefale, hvor godkendelsen skal genoptages.

Du kan som modtager af en returneret godkendelse genoptage godkendelsen på ethvert trin efter dit eget inklusive det trin, hvorpå den returnerende godkender har anbefalet genoptagelse.

approval resume final approval
Figur 9. Muligheder for genoptagelse af en returneret godkendelse

Hvis godkenderen på sidste trin returnerer med muligheden "Returner og genoptag efter mig", bliver godkendelsen endeligt godkendt, når returmodtageren klikker Genoptag og godkend endeligt (anbefalet).

Genoptag efter fortrudt godkendelse

Hvis en godkender har fortrudt sin godkendelseshandling, kan godkendelsen genoptages på ethvert trin, som tidligere har godkendt, samt det første trin, der endnu ikke har godkendt.

approval resume after undoing
Figur 10. Muligheder for genoptagelse efter fortrudt godkendelseshandling

Både den ansvarlige og den godkender, som fortrød, samt eventuelle godkendere på mellemliggende trin kan genoptage godkendelsen.

Genoptag efter fortrudt igangsættelse

Hvis den ansvarlige eller en godkender har fortrudt igangsættelsen, kan godkendelsen genoptages på trin 1 eller på det næste trin, hvor godkendelsen endnu ikke er godkendt.

approval resume after withdrawal
Figur 11. Muligheder for genoptagelse efter fortrudt igangsættelse