Konfigurerbare flettekoder
| Indholdet på denne side er senest opdateret til F2 version 13. cBrain arbejder på højtryk med at levere den nyeste dokumentation af F2. I mellemtiden kan du læse om de nyeste funktioner og ændringer i vores release notes. |
Visse flettekoder kan konfigureres, således at de gengiver informationen i det format, der ønskes.
Håndtering af konfigurerbare flettekoder skal afstemmes med den konkrete flettemotor i F2.
Et eksempel på denne type flettekoder er datofelter. Ønskes en akts brevdato flettet til et dokument, er flettekoden $dossier_letterdate$. Som standard er formatet på datovisningen konfigureret til at vise dd-mm-yyyy.
Ønskes der en anden visning, kan dette gøres ved at indsætte den ønskede visning i flettekoden således:
-
$dossier_letterdate.date(“MM-dd-yyyy”)$
Præcise specifikationer for opsætningsmuligheder angående datovisning kan findes i Microsofts online dokumentation for .NET
.
Indsæt automatisk tekstalternativer i boolske felter
Det er muligt at bruge funktionen $field.TrueFalse("text1", "text2")$ i boolske flettefelter. Funktionen betyder, at der for felter af denne type kan defineres to tekstalternativer, hvoraf den ene automatisk kan indflettes i et Excel- eller Word-dokument. Hvilket af de to tekstalternativer, der indsættes, afhænger af, om værdien sand eller falsk vælges i feltet, eksempelvis i et sagsforløb.
Vælg store eller små bogstaver til flettefelter
Det er muligt at vælge, om indholdet i et flettefelt i en Excel- eller Word-skabelon skal skrives med store eller små bogstaver. Tilføj ToLower() til flettekoden for at vælge små bogstaver, eller ToUpper() for at vælge store bogstaver, for eksempel:
-
$case_status.ToLower()$indfletter sagens status skrevet med små bogstaver. -
$case_progresscode.ToUpper()$indfletter sagens statuskode skrevet med store bogstaver.
ToLower() kan for eksempel anvendes, hvis indholdet i et flettefelt skal flettes ind midt i en sætning, og indholdet derfor skal skrives med små bogstaver. Denne funktion kan eksempelvis være relevant at bruge i forbindelse med sagsforløb.
Vælg format for flettefelter med tal og datoer
Det er muligt at bruge funktionen $field.ToString()$ for flettefelter af typen heltal, kommatal og datoer. Funktionen gør, at du kan vælge formatet for tal og datoer. Det er blandt andet muligt at begrænse kommatal til et bestemt antal decimaler eller bestemme, hvordan heltal eller datoer bliver vist, for eksempel:
-
$case_fielddata_mydecimal.ToString("N4")$indfletter sagsforløbsfeltet "MyDecimal" af typen kommatal med fire decimaler og tusindtalsseparator, så for eksempel værdien 1234,5 vises som 1.234,5000.
Specifikationerne for formaterne er beskrevet i Microsofts online dokumentation for .NET:
Generér flettefelt som QR-kode
Det er muligt at bruge funktionen $field.ToQR("X cm")$ til at generere en QR-kode baseret på flettefeltet. X er en variabel, der definerer størrelsen på QR-koden, og kan skrives i decimaltal med enten komma eller punktum. Eksempler:
-
$dossier_title.ToQR("3cm")$genererer en QR-kode på 3 x 3 cm, der viser aktens titel ved scanning. -
$case_f2casenumber.ToQR("4,75 cm")$og$case_f2casenumber.ToQR("4.75 cm")$genererer begge en QR-kode på 4,75 x 4,75 cm, der viser sagsnummeret ved scanning.