Aktdokumentet

I de følgende afsnit gennemgås aktdokumentet, der kan redigeres i aktens skriverude.

Aktens skriverude

Under aktens metadatafelter vises aktens skriverude.

image
Figur 1. Aktens skriverude

Skriveruden er en standardskriverude med en skriverudes gængse funktioner som anvendes, når der skrives i selve aktdokumentet. Her kan bl.a. vælges skrifttype, farver, punktstørrelse osv.

Vær opmærksom på følgende funktioner:

Ikon Funktion Beskrivelse

image image

Fortryd/Annuller fortryd

Ved klik på venstre fortryd-pil fortrydes den seneste handling i skriveruden.

Ved klik på den højre fortryd-pil annulleres den seneste fortrydelse.

Funktionen virker kun, så længe ændringerne ikke er gemt.

image

Indsæt/ret hyperlink

Her indsættes og/eller redigeres hyperlinks i skriveruden.

Ved klik på ikonet åbner dialogen ”Indsæt/ret hyperlink”. Her angives den tekst/navnet, som skal vises i aktdokumentet, og derefter indsættes hyperlinket i feltet ”URL”. Ved klik på OK figurerer den angivne tekst som et hyperlink i aktdokumentet.

Hyperlinket er først klikbart, når akten er gemt.

image

Indsæt signatur

Klik på Indsæt signatur for at se en dropdown-menu med listen over tilgængelige signaturer. Læs mere om signaturer.

image

Sprogvælger

Vælg sprog i dropdown-menuen. Det valgte sprog styrer stavekontrollen for teksten i skriveruden samt sproget for skriverudens højrekliksmenu.

Der kan som standard vælges mellem dansk og engelsk, men flere sprog kan tilføjes via en konfiguration. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.

F2 leveres med Calibri som standardskrifttype og enkelt linjeafstand i aktdokumentet.

I skriverudens højrekliksmenu kan der som standard vælges stavekontrol for enten dansk eller engelsk med mulighed for at tilføje flere sprog i samarbejde med cBrain. Højrekliksmenuen giver også mulighed for at ændre skriveretning.

Ved højreklik på et URL- eller f2p-link er det muligt at åbne linket i et nyt vindue, også når akten er i redigeringstilstand.

image
Figur 2. Udvalgte muligheder i skriverudens højrekliksmenu

Markér en akt i resultatlisten, og klik på menupunktet Udskriv på hovedvinduets bånd for at generere og udskrive en PDF-fil af aktdokumentet. Indholdet af PDF-filen bestemmes af en skabelon, der kan konfigureres i samarbejde med cBrain.

PDF-filen indeholder kun aktdokumentet.

image
Figur 3. Udskriv aktdokument