Ekstra e-mailadresser til enhedsindbakke

Der kan knyttes flere e-mailadresser til en enhedsindbakke. Formålet med funktionen er at imødekomme behovet hos de organisationer, der har brug for ekstra e-mailadresser til en enhedsindbakke uden at skulle ændre og opdele organisationens enhedsstruktur yderligere.

F2’s mailimport tjekker både organisationens standard-e-mailadresse samt de ekstra e-mailadresser, der oprettes til en given enhedsindbakke.

Det er kun brugere med privilegiet ”Ekstra e-mail-administrator”, der kan oprette, redigere og slette ekstra e-mailadresser for enheder.

Opret ekstra e-mailadresser til samme enhedsindbakke

Opret en ekstra e-mailadresse ved at klikke på Ekstra e-mails til enheder på fanen ”Administrator” i F2’s hovedvindue.

image
Figur 1. Menupunktet ”Ekstra e-mails til enheder”

Nedenstående dialog til administration af ekstra e-mails åbner.

image
Figur 2. Dialog til administration af ekstra e-mail

Indtast navnet på den enhed, der skal have tilføjet en ekstra e-mailadresse i feltet ”Vælg enhed”, eller klik på enhedsikonet image14 i feltet, hvorefter den ønskede enhed udpeges i F2’s partsregister.

Der skal være angivet en enhed i feltet ”Vælg enhed” for at kunne se allerede oprettede ekstra e-mailadresser og for at kunne oprette nye ekstra e-mailadresser.

Når der er tilføjet en enhed i feltet ”Vælg enhed”, aktiveres menupunktet ”Opret ny ekstra e-mail”. Ved klik på Opret ny ekstra e-mail åbner nedenstående dialog.

image
Figur 3. Opret ekstra e-mail

I dialogen angives:

Felt Beskrivelse

”Navn”

Navn i F2 tilknyttet den ekstra e-mailadresse, der skal oprettes. E-mails sendt og modtaget via den ekstra e-mailadresse vises i F2 som ”Navn (E-mail)”.

Et eksempel: Enheden Kvalitet med standard-e-mailadressen kvalitet@kvalitet.dk opretter en ekstra e-mailadresse og navngiver den ”Kvalitetssikring”.

Den ekstra e-mailadresse vises herefter i F2 som: ”Kvalitetssikring (kvalitetssikring@kvalitet.dk)”.

”E-mail”

E-mailadresse på den postkasse (Exchange), der skal hentes e-mails fra og importeres til enhedsindbakken.

Samme e-mailadresse må ikke være tildelt andre F2-enheder eller -brugere.

”E-mailkonto”

Den konto, som den pågældende postkasse er tilknyttet i eksempelvis Exchange (den enkelte organisations IT-afdeling kender dette).

”E-mailserver”

Navn på Exchange-server (den enkelte organisations IT-afdeling kender dette navn).

”Hent e-mail”

Sæt hak i tjekboksen ”Hent e-mail” for at importere alle indkomne e-mails fra den angivne e-mailklient til enhedsindbakken i F2. Dermed hører indbakken til enheden i stedet for en bestemt person. E-mails sendt til den fælles
e-mailadresse ender i enhedens indbakke i F2, så alle brugere i enheden kan se dem.

”Modtag e-mail eksternt”

Sæt hak i tjekboksen ”Modtag e-mail eksternt” for at modtage e-mails i en anden e-mailklient. E-mails skal flyttes manuelt til F2 via mappen ”Flyt til F2”.

Ingen andre kommunikationsformer påvirkes af hakket i ”Modtag e-mail eksternt”. Det betyder, at chats og akter, der er ansvarsfordelt eller sendt internt, fortsat kun findes i F2.

”Svar fra ekstra e-mail”

Sæt hak i tjekboksen ”Svar fra ekstra e-mail” for at vælge den ekstra e-mailadresse som afsender, når brugeren svarer på eller videresender en e-mail, som enheden har modtaget på den ekstra e-mailadresse.

Det skal sættes op af en bruger med privilegiet ”Ekstra e-mail-administrator”, før de enkelte brugere kan vælge en ekstra e-mailadresse som afsender.
Der kan ikke være hak i både ”Hent e-mail” og ”Modtag e-mail eksternt”.

Klik på OK for at oprette den ekstra e-mailadresse. Når e-mailadressen er oprettet, fungerer importen af e-mails på samme måde som ved almindelig mailimport i F2. Find mere information om håndtering af e-mails her.

Der kan knyttes flere e-mailadresser til den samme enhedsindbakke.

Redigér og slet ekstra e-mailadresser

Redigér eller slet ekstra e-mailadresser ved at klikke på Ekstra e-mails til enheder på fanen ”Administrator” i F2’s hovedvindue.

Det er kun brugere med privilegiet ”Ekstra e-mail-administrator”, der kan redigere og slette ekstra e-mailadresser for enheder.

I dialogen ”Ekstra e-mails” markeres den pågældende e-mailadresse, og menupunkterne ”Redigér” og ”Slet” aktiveres, som vist nedenfor.

image
Figur 4. Redigér ekstra e-mails

Klik på Redigér eller dobbeltklik på e-mailadressen for at åbne en dialog svarende til den ved oprettelse af den ekstra e-mailadresse, hvor det er muligt at redigere de angivne værdier. Læs om dialogen i afsnittet Opret ekstra e-mailadresser til samme enhedsindbakke.

Klik på Slet for at stoppe importen fra den ekstra e-mailadresse. Eventuelle efterfølgende indkomne e-mails hentes ikke længere ind i F2. Selve e-mailadressen bliver dog ikke slettet og eksisterer stadig i den e-mailklient, som den er oprettet i, eksempelvis Gmail eller Exchange.

Det er også muligt at højreklikke på en ekstra e-mailadresse i dialogen ”Ekstra e-mails” for at redigere, slette eller oprette en ny ekstra e-mailadresse.

image
Figur 5. Højrekliksmenu på ekstra e-mailadresse

Funktionerne er magen til de tilsvarende funktioner i dialogens bånd.

Indkomne e-mails til ekstra e-mailadresse

Alle e-mails til den ekstra e-mailadresse kommer ind i enhedens indbakke, hvor enheden automatisk angives som aktopretter. Herfra behandles e-mailen fuldstændig som enhver anden indkommen e-mail: Den kan ansvarsplaceres, videresendes, chattes på, redigeres og så videre.

Vælg ekstra e-mailadresse som afsender

Det er muligt at sende e-mails fra den ekstra e-mailadresse. I feltet ”Fra” skrives først enhedens e-mailadresse. I højrekliksmenuen er det herefter muligt at vælge den ekstra e-mailadresse, der er oprettet til den valgte enhed.

image
Figur 6. Vælg ekstra e-mailadresse som afsender