Distributionslister

Brugere, der har en rolle, der er knyttet til privilegiet ”Distributionslisteredaktør”, kan oprette og administrere de fælles distributionslister i F2.

Det er muligt at sætte enheder og brugere (også i andre F2-myndigheder) samt eksterne parter på en distributionsliste. På den måde kan der opbygges en distributionsliste, som er en blanding af parter i egen myndighed, parter i andre myndigheder, enheder og eksterne parter.

Det er også muligt at tilføje en distributionsliste til en anden distributionsliste sammen med enheder, eksterne parter og enkelte brugere. Dette letter vedligeholdelsen af distributionslister. Hvis der sker ændringer i organisationen, er det nemlig kun nødvendigt at opdatere den oprindelige distributionsliste. Distributionslister, der indeholder den oprindelige liste, vil derefter automatisk opdateres.

Enkelte distributionslister kan ikke redigeres i F2. Det er for eksempel:

  • Distributionslister, der bliver synkroniseret med Exchange

  • Distributionslister for enheder og teams.

Oprettelse og redigering af distributionslister er beskrevet under Indstilling og opsætning.

Ændres et team eller en enheds navn, vil det nye navn ikke blive vist på teamets eller enhedens distributionsliste. Det er muligt at redigere i navnet på en enheds distributionsliste. For distributionslister for teams vil det være nødvendigt at slette teamet og oprette et nyt for at ændre navnet. Der vil blive dannet en ny distributionsliste med det nye navn.