Stamdata for sagsforløb

Udfyld stamdata for sagsforløbet på fanen ”Sagsforløb” i designskabelonen. Disse stamdata omfatter bl.a. sagsforløbets titel, det vil sige den titel, en bruger møder i F2’s brugerflade. Derudover er det også her, du markerer, om der skal oprettes en selvbetjening til sagsforløbet.

image
Figur 1. Eksempel på stamdata for sagsforløb
Felt Beskrivelse

”Titel på sagsforløb”

Angiv titlen på sagsforløbet. Titlen vil fremgå to steder i brugerfladen i F2:

På sagsforløbsfanen, hvor den er synlig under hele sagsbehandlingen.

image
Figur 2. Sagsforløbets titel på sagsforløbsfanen

I dialogen ”Ny sag” i dropdown-menuen med tilgængelige sagsforløb i F2-installationen.

image
Figur 3. Titel på sagsforløb i dropdown-menu med sagsforløb

”Unik forkortelse (ID)”

Angiv en unik forkortelse (ID) for sagsforløbet.

Forkortelsen fremgår ikke i brugerfladen i F2, men den gives til de XML-filer, der genereres til og ligger bag sagsforløbet.

Det er vigtigt, at forkortelsen er unik, da F2 anvender denne til at overskrive eksisterende filer med samme forkortelse, hvis designskabelonen indlæses flere gange i F2.

ID’et må kun bestå af bogstaver og heltal uden mellemrum. ID’et må ikke indeholde æ, ø, å eller specialtegn.

”Ansvarlig enhed”

Angiv den enhed, der skal være ansvarlig for de sager, hvor sagsforløbet lægges på. Navnet på enheden, der skrives i designskabelonen skal stemme overens med enhedens navn i F2.

Enheden skal være oprettet i F2 inden designskabelonen indlæses.

”Begræns synlighed til ansvarlig enhed”

Sæt kryds for at begrænse sagsforløbets synlighed til den ansvarlige enhed. Det vil sige, at det kun er brugere i den ansvarlige enhed, der kan vælge at tilknytte sagsforløbet til sager.

Det anbefales at begrænse synligheden, så brugeren kun kan vælge de sagsforløb, der er relevante for dennes enhed.

”Selvbetjening”

Sæt kryds for at oprette en selvbetjening til sagsforløbet.

Selvbetjeningens data udfyldes på fanen ”Selvbetjening” i designskabelonen.

Sagsforløbet er en forudsætning for, at der kan oprettes en selvbetjening. Omvendt kan der godt oprettes et sagsforløb uden en tilhørende selvbetjening.

”Automatisk udsendelse af e-mail”

Hvis du opretter en selvbetjening til sagsforløbet, kan du vælge, at F2 automatisk udsender en e-mail, f.eks. en kvittering, til de borgere, der henvender sig via selvbetjeningen.

Sæt kryds, hvis du ønsker automatisk udsendelse af e-mails.

Hvis du har sat kryds, skal du også udfylde oplysninger om den akt og den tilhørende dokumentskabelon, der skal anvendes, når en borger har henvendt sig. Læs mere herom i afsnittet Automatisk udsendelse af e-mail.