Introduktion til F2 Webmøder

Modulet F2 Webmøder muliggør papirløse møder med eksterne deltagere. Det kan være mødedeltagere inden for samme koncern, men det kan også være eksterne interessenter, som for eksempel eksperter, bestyrelsesmedlemmer eller borgere.

F2 Webmøder gør det muligt at publicere mødemateriale direkte fra F2 til eksterne mødedeltagere. Mødedeltagere udvælges fra F2’s register over eksterne parter og skal have en e-mailadresse og et mobilnummer tilknyttet. I F2 Webmøder vælges det tidsrum, hvor mødets akter og bilag skal være tilgængeligt. Ved publicering modtager deltagerne en e-mail med et link til en hjemmeside, hvor de kan se og hente mødematerialet efter indtastning af en SMS-kode.

web meetings diagram
Figur 1. Grafisk fremstilling af F2 Webmøder

F2 Webmøder forudsætter licens til modulet F2 Manager. Funktionaliteten lægger sig op ad logikken for synkronisering af mødemateriale til F2 Manager.

Adgang og sikkerhed

Brug af modulet kræver ingen særlige privilegier eller roller i F2.

Mødemateriale kan kun deles med parter, der er oprettet i partsregisteret i F2 med e-mailadresse og mobilnummer.