Definér webopslag

Definér auto complete- og web push-elementer på fanen "Webopslag". Elementerne bruges til at sende og modtage data fra andre systemer end F2. De kan for eksempel bruges til at få valideret oplysninger eller hente data fra et offentlig register i sagsforløbet eller på selvbetjeningen.

Et element består af input- og outputfelter som indholdstyper. Inputfelter bruges til definere hvilke data, der skal sendes til et andet system, og hvordan data skal vises i sagsforløbet eller på selvbetjeningen. Outputfelter bruges til at definere hvilke data, der skal modtages fra et andet system, og hvordan data skal vises i sagsforløbet eller på selvbetjeningen

Opsætning af integrationer til tredjepartssystemer skal foretages i samarbejde med cBrain.
define web requests
Figur 1. Eksempel på autocomplete- og web push-elementer i designskabelonen

Indholdstyperne vælges i dropdown-menuen i cellerne i kolonnen "Type".

Først vælger du enten Auto Complete eller Web Push og definerer egenskaberne for elementet. I de efterfølgende celler i kolonnen definerer du input- og outputfelter for det valgte element. Du kan vælge mellem følgende typer:

  • Input, som bruges til at definere et inputfelt og oprette en reference til feltet på fanen "Felter". Definér et inputfelt, når der skal sendes data til et andet system.

  • Output, som bruges til at definere et outputfelt og oprette en reference til feltet på fanen "Felter". Definér et outputfelt, når der skal modtages data fra et andet system.

Når du har valgt en indholdstype, skal du udfylde yderligere celler i rækken ud for indholdstypen. Cellerne beskrives i de følgende afsnit. Designskabelonen hjælper dig på vej til, hvilke celler du skal udfylde. Hvide celler kan udfyldes. Grå celler skal ikke udfyldes.

Antallet af funktioner i designskabelonen afhænger af, hvordan F2 Service Builder 3 er konfigureret i jeres F2-installation. Konfigurationer udføres i samarbejde med cBrain.

Definér indholdstypen "Auto Complete"

Auto complete-elementer bruges til at definere felter, hvor du kan søge efter defineret indhold i en liste, som hentes fra et tredjepartssystem.

Du kan udfylde følgende celler for indholdstypen "Auto Complete".

Celle Beskrivelse

ID (Unikt)

Angiv et unikt ID for auto complete-elementet. ID’et bruges til at henvise til elementet fra andre faner i designskabelonen.

Det er obligatorisk at udfylde et ID for hvert auto complete-element.

ID’et må kun bestå af bogstaver, heltal og underscore ("_"). Det må ikke indholde mellemrum, æ, ø, å eller andre specialtegn. ID’et skal starte med et bogstav.

Beskrivelse

Angiv en beskrivelse for auto complete-elementet. Det kan for eksempel være en hjælpetekst eller en forklaring på, hvad brugeren skal gøre med elementet.

URL

Angiv en URL for auto complete-elementet. URL’en henviser til tredjepartssystemet, hvor der skal modtages eller sendes data.

Statuskode efter opslag

Vælg en statuskode i dropdown-menuen. Sagen skifter til statuskoden, når elementet er udført og data er modtaget fra tredjepartssystemet.

Dropdown-menuen viser de statuskoder, der er oprettet i den F2-installation, du har downloadet designskabelonen fra. Er statuskoderne blevet opdateret i F2, siden du downloadede designskabelonen, kan du skrive statuskodens eksterne ID i cellen. Du kan også opdatere data i designskabelonen for at opdatere dropdown-menuen.

Hemmelighed

Angiv en hemmelighed for auto complete-elementet.

En hemmelighed er en værdi, der bruges til at identificere F2-systemet overfor det tredjepartssystem, der hentes eller modtages data fra.

Anvend altid en hemmelighed til produktionsmiljøer.

Indsæt auto complete-element

Når du har defineret et auto complete-element på fanen "Websoplag", skal du knytte et datafelt til elementet. Det er i dette datafelt, at en bruger udfører sit opslag i auto complete-elementet.

Definér et felt på fanen "Felter" og vælg auto complete-elementet som felttype. Når du angiver et unikt ID til auto complete-elementet på fanen "Webopslag", kan det vælges i dropdown-menuen i kolonnen "Type" på fanen "Felter".

Feltet kan efterfølgende indsættes som et datafelt i et opgavelayout eller på selvbetjeningen eller eventuelle høringer.

Definér indholdstypen "Web Push"

Web push-elementer bruges til at få valideret oplysninger eller hente data fra et tredjepartssystem.

Du kan udfylde følgende celler for indholdstypen "Web Push".

Celle Beskrivelse

ID (Unikt)

Angiv et unikt ID for web push-elementet. ID’et bruges til at henvise til elementet fra andre faner i designskabelonen.

Det er obligatorisk at udfylde et ID for hvert web push-element.

ID’et må kun bestå af bogstaver, heltal og underscore ("_"). Det må ikke indholde mellemrum, æ, ø, å eller andre specialtegn. ID’et skal starte med et bogstav.

Beskrivelse

Angiv en beskrivelse for web push-elementet. Det kan for eksempel være en hjælpetekst eller en forklaring på, hvad brugeren skal gøre med elementet.

Knaptitel

Angiv en titel til knappen, der starter web push-elementet.

URL

Angiv en URL for web push-elementet. URL’en henviser til tredjepartssystemet, hvor der skal modtages eller sendes data.

Statuskode efter opslag

Vælg en statuskode i dropdown-menuen. Sagen skifter til statuskoden, når elementet er udført og data er modtaget fra tredjepartssystemet.

Dropdown-menuen viser de statuskoder, der er oprettet i den F2-installation, du har downloadet designskabelonen fra. Er statuskoderne blevet opdateret i F2, siden du downloadede designskabelonen, kan du skrive statuskodens eksterne ID i cellen. Du kan også opdatere data i designskabelonen for at opdatere dropdown-menuen.

Hemmelighed

Angiv en hemmelighed for web push-elementet.

En hemmelighed er en værdi, der bruges til at identificere F2-systemet overfor det tredjepartssystem, der hentes eller modtages data fra.

Anvend altid en hemmelighed til produktionsmiljøer.

Definér indholdstypen "Input"

Input bruges til at definere inputfelter for auto complete- og web push-elementer. Inputfeltets primære egenskaber såsom felttype defineres på fanen "Felter".

Du kan udfylde følgende celler for indholdstypen "Input".

Celle Beskrivelse

Felt

Angiv hvilket felt fra fanen "Felter", du vil bruge som inputfelt for elementet.

Vælg ID’et i dropdown-menuen. Feltet skal være defineret på fanen "Felter", inden du kan vælge det.

Service Parameter

Angiv et serviceparameter for inputfeltet. Serviceparameteret angiver, hvad feltet hedder i integrationen til tredjepartssystemet.

Definér indholdstypen "Output".

Output bruges til at definere outputfelter for auto complete- og web push-elementer. Outputfeltets primære egenskaber såsom felttype defineres på fanen "Felter".

Du kan udfylde følgende celler for indholdstypen "Output".

Celle Beskrivelse

Felt

Angiv hvilket felt fra fanen "Felter", du vil bruge som outputfelt for elementet.

Vælg ID’et i dropdown-menuen. Feltet skal være defineret på fanen "Felter", inden du kan vælge det.

Service Parameter

Angiv et serviceparameter for outputfeltet. Serviceparameteret angiver, hvad feltet hedder i integrationen til tredjepartssystemet.